Annonce
Trafik & vejr

Dyp tæerne på Fyn, drop Vestjylland

Se hvor du skal tage din stranddukkert - og hvor du bør vente nogle uger.

Endnu er den danske gennemsnitstemperatur i badevandet kun på 17,2 grader. Arkivfoto: Colourbox

Sommervejret er over os, og i dag har meterologerne lovet temperaturer på op mod 30 grader.

Det lyder umiddelbart som en perfekt dag til at iføre sig bikini og badeshorts og hoppe i Danmarks indbydende blå bølger.

Eller måske ikke...

Brrrr

Igennem 16 år har TV2 Vejrets BadevandsPatrulje dagligt målt sommerlandets havtemperaturer klokken 12 i én meters dybde.

I øjeblikket lyder meldingen, at gennemsnitstemperaturen befinder sig på 17,2 grader.

Derfor vil det formentlig vare et par dage med solskin og varme temperaturen, før den danske havpool fyldes af badegæster.

Fyn er fin

Skulle du alligevel få brug for at blive kølet ned, anbefales det, at tæerne dyppes i det Fynske Øhav eller på det vestlige Lolland.

På Løgismose Strand, Sydfyn, og på Hestehovedet, Lolland, nåede gårsdagens badevandstemperatur nemlig op på 20 grader.

20 grader er en ganske anstændig temperatur, hvis man som TV2 Vejret definerer en badedag som en dag, hvor vandet når en temperatur på 19 grader klokken 12.

Drop Vestjylland

Ifølge TV2 Vejrets målinger skal du kun tage dukkerten i store dele af Vestjylland, hvis du holder af vinterbadning.

Endnu har BadevandsPatruljen således ikke målt temperaturer på over 15 grader i strandbyen Søndervig.

Dele af Vestjylland kan dog anbefales. På Fanø nåede gårsdagens badevandstemperatur helt op på 19 grader.

Koldeste og varmeste badevand

Den højeste badevandstemperatur er blevet målt to gange i BadevandsPatruljens historie.

Begge gange er det sket ved Hestehovedet på Lolland, hvor temperaturen nåede 27 grader.

Den absolut laveste badevandstemperatur blev målt i sommeren 1996, hvor termometeret viste syv grader i vandet ved Aabenraa.

Bedste sommer

Den 10. august 1997 målte Patruljen den højeste gennemsnitlige badevandstemperatur i Danmark.

Den dag havde ingen danske strande badevandstemperaturer under 21 grader og den gennemsnitlige badevandstemperatur i hele landet lå på 23,3 grader.

2006 går over i BadevandPatruljens historie som den bedste badesommer, hvor hele 43 dage kunne betegnes som reelle badedage.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her