Kampen mod sneen fortsætter mandag

Efter en vejrmæssig stille søndag, er der udsigt til nye trafikale problemer mandag med blæst og snefygning.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Steen Wrem

Det er en rigtig god idé at tage lidt tidligere hjemmefra, hvis man skal køre i bil på arbejde mandag morgen.

Fra søndag aften lover DMI kraftig blæst, og det betyder, at sneen vil begynde at fyge og danne snedriver til gene for trafikken. Ifølge DMI fortsætter blæsten og snefygningen hele mandagen.

Temperaturerne holder sig pænt under frysepunktet, og blæsten vil kunne nå helt op på op kulingstyrke og komme fra nordvest.

Vejene bliver glatte

Men det er ikke kun snedriverne, der kommer til at genere trafikken. Der er også risiko for, at snefygningen gør vejene ekstra glatte.

Hos Dansk Autohjælp forbereder man sig på en meget travl mandag.

- Vi er i højeste beredskab på stationerne og vagtcentralen specielt i de tidsrum, hvor de fleste skal til og fra arbejde, siger Ellen Trolle, vagtcentralchef hos Dansk Autohjælp.

Umuligt at holde trit

Selv om søndagen vejrmæssigt har været nogenlunde fredelig, så har der været nok at se til for Dansk Autohjælp. Ved 13-tiden havde vagtcentralen modtaget 1000 opkald og været ude til flere end 600 assistancer.

- Det er fortsat fritrækninger og starthjælp, der fylder meget. Siden i tirsdags, hvor sneen kom, har vi ydet starthjælp og fritrækning til flere tusinde bilister, siger Ellen Trolle.

Selv om snerydningsmandskabet vil være ude på vejene hele natten, så bliver det umuligt at holde trit med fygningen, forudser vagtchef i Vejdirektoratets trafikinformationscenter Brit Osted Nielsen.

- Når blæsevejret kommer, begynder det at fyge, og det giver snedriver på vejene, fordi vi har fået så store mængder sne. Snerydningsmandskabet er opmærksom på det, men selvom de har været igennem med ploven, så lægger der sig jo hele tiden nye driver, siger hun.

Vil føles som 30 til 40 graders frost

Den kraftige blæst kombineret med temperaturer helt ned til omkring 10 graders frost betyder, at mandagen bliver en særdeles kold fornøjelse. Det vil føles lige så koldt, som 30 til 40 graders frost i stille vejr, oplyser DMI.

Stort set hele Danmark er blevet ramt af store mængder sne de seneste dage. Randers er topscoren med i alt 53 centimeter, mens der de fleste steder i landet ligger omkring 20 til 30 centimeter sne.

LÆS OGSÅ: Historisk koldt over Danmark

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.