Sådan slipper du nemmest gennem ferietrafikken

Undgå kørsel på lørdag og hav en advarselsvest med, lyder to af Vejdirektoratets mange råd.

Artiklens øverste billede

Vi er så småt begyndt at gå på sommerferie, og med uge 26 i sigte er der nok en del danskere, der allerede skal sydpå i weekenden.

Derfor har jp.dk spurgt trafikmedarbejder Kristen Madsen fra Vejdirektoratet om gode råd til danske familier, der vil køre en tur gennem Europa.

”Først og fremmet er lørdag en rigtig uheldig dag at bevæge sig af sted på i højsæsonen, som vi har fra starten af juli til midten af august,” siger Kristen Madsen til jp.dk.

Kør tidligt

Han fortæller, at man især har ”rigtig tung trafik” fra uge 27, men understreger samtidig, at der generelt er meget tæt trafik både fredag og lørdag i Tyskland.

”Vi anbefaler derfor at køre tidligt fredag, inden man rammer eftermiddagstrafikken i Tyskland,” siger Kristen Madsen og fortsætter:

”Hvis man tager af sted tidligt og kører i morgentimerne, så kan man med fordel nyde en lokal by senere på dagen i stedet for at bruge lørdagen på at sidde i en lang kø.”

Søndag kører de nordpå

Til gengæld er det ikke lørdagen, men søndagen, man skal frygte, når man skal hjem igen.

”Fredag og lørdag går trafikken mod kysterne og sydpå, men søndag går det den anden vej,” forklarer Kristen Madsen.

Derfor kan man med fordel køre hjem lørdag aften og tilbringe natten til søndag på vejen.

”I forhold til nattrafik i ugedagene, skal man til gengæld være klar over, at det i Tyskland og flere andre europæiske lande er forbudt for lastbiler at køre på helligdage. Derfor vil der i nattetimerne i ugedagene være mange lastbiler på vejene,” siger Kristen Madsen.

Husk advarselsvest, væske og kort

Han fortæller også, at der i flere europæiske lande (dog ikke i Tyskland) er lovkrav om at have en advarselsvest med i bilen, som man skal tage på, hvis man vil træde ud af bilen i tilfælde af uheld eller havari.

Elles er det også en god idé at have væske, samt et kort eller GPS med, for ”det er vigtigt at være orienteret om, hvor det er, man bevæger sig hen,” lyder Kristen Madsens råd.

Han slår desuden fast, at chaufføren skal huske at være udhvilet, hvis han eller hun vil køre tidligere end andre.

Trafikprognose hver weekend

Kristen Madsen anbefaler bilisterne at besøge Vejdirektoratets hjemmeside, trafikken.dk , få dage inden de tager af sted:

”Hver weekend har vi en specifik weekendprognose, hvor vi skriver om ikke bare trafik, men også om hvad der er af begivenheder, der kan påvirke trafikken. Hvis der forekssempel er en stor messe i Tyskland med 100.000 deltagere, vil det helt klart betyde noget for trafikken: At den så vil bevæge sig på tværes af landet eller lignende.”

Vejdirektoratet har desuden også lavet en generel, detaljeret sommerprognose, hvor du kan se, hvornår og hvordan det er bedst at køre i de forskellige europæiske lande og regioner.

LÆS OGSÅ: Madbudgettet kan halveres på ferien

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.