Uheld giver forlænget rejsetid på Østjyske Motorvej

Der er kø i sydgående retning, oplyser Vejdirektoratet.

Tirsdag aften er der sket et uheld på E45 Østjyske Motorvej, og derfor kan bilisterne forvente forlænget rejsetid resten af aftenen.

Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

Uheldet er sket lige ud for frakørsel 49 ved Aarhus S.

I øjeblikket er der kø i sydgående retning fra Aarhus mod Horsens, skriver Vejdirektoratet. Uheldsstedet kan passeres, men man må altså væbne sig med lidt tålmodighed.

Vejdirektoratet forventer, at motorvejen vil være helt genåbnet omkring kl. 21.

Ifølge BT drejer uheldet sig om en lastbil, der har påkørt et autoværn. Der skal umiddelbart kun være sket materielle skader.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen