Vrede efter lukning af broløb: »Københavneri« og »dårligt signal« i forhold til Tour-start i Danmark

Både foreninger og politikere kritiserer beslutningen om at stoppe løb over Storebælt.

Artiklens øverste billede
Storebæltsbroen. I fremtiden må der hverken foregå motions- eller cykelløb på broen. Arkivfoto: Simon Fals

Onsdag kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen til at køre rundt i de franske alper i selskab med den franske præsident, Emmanuel Macron, i endnu et forsøg på at charme Tour de France til Danmark.

Målet er, at det ikoniske cykelløb kan komme til Danmark i 2019, 2020 eller 2021, og »det vil give genlyd i verden, hvis Tourfeltet krydser Storebæltsbroen, kører gennem Odense og forbi Jellingstenen«, siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

Netop den udtalelse bliver nu brugt i debatten omkring forbuddet mod motions- og cykelløb over Storebælt.

Det betyder, at hverken broløb eller cykelløbet Aarhus-København fremover må benytte Storebæltsbroen.

»Cykel- og motionsløb forbydes på Storebælt, mens vi kæmper for at få Tour de France til at køre selv samme sted. Meget dårligt signal,« skriver folketingsmedlemmet for Socialdemokratiet, Benny Engelbrecht, på Twitter.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har i forbindelse med forbuddet lagt op til at give dispensation i forbindelse med for eksempel Tour de France.

Dét bliver kritiseret af arrangøren for cykelløbet Aarhus-København, den tidligere cykelrytter Jens Veggerby, der kalder det »meget selvmodsigende at afsætte 100 millioner kroner til verdens største professionelle cykelløb og så samtidig lukke ned for et løb, der tilgodeser bredden«.

Også i Nyborg GIFs fodboldafdeling er der forundring og vrede efter beslutningen om at lukke ned for motionsløb over broen.

Det vil få økonomiske konsekvenser for små lokalforeninger som deres, siger formand Claud Johansen til DR.

»Jeg synes, at der er gået københavneri i det, fordi jeg ved, at man tit lukker halvdelen af København af for et stort maratonløb, og det er man jo meget stolt over«, siger han.

Borgmesteren i Nyborg, Kenneth Muhs (V) og hans kollega i Slagelse, Stén Knuth (V), har nu rettet henvendelse til ministeren for at få ændret »den forkerte beslutning«.

Vejdirektoratet har på det seneste strammet praksissen for arrangementer på motorvejsnettet, hvilket bliver bakket op af Ole Birk Olesen og har ført til beslutningen om at lukke for løb på Storebæltsbroen.

»Jeg bakker op om den nye linje, fordi det er vigtigt at opretholde fri passage mellem landsdelene og på andre centrale strækninger. Og jeg har meddelt Sund & Bælt, at tilsvarende praksis gælder for de faste forbindelser – herunder Storebæltsbroen,« udtaler transportministeren til Ritzau.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.