Trafik & vejr

Weekenden byder på efterårsagtige temperaturer og blæst

Det bliver næppe i den kommende weekend, at danskerne får brug for havegrillen. Blæst og byger vil dominere.

Foråret lader vente på sig, og den kommende weekend bliver der også mere brug for de vand- og vindtætte gevandter end de korte ærmer og solcremen.

Det fortæller Frank Nielsen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Det bliver faktisk en efterårsagtig weekend med en blanding af blæst, byger og lave temperaturer, fortæller han.

Vejret bliver præget af et lavtryk og en koldfront, der passerer i dagens løb fra nordvest.

- Det betyder en frisk vind til kuling. Og fredag begynder med regn og skyet vejr, men så vil det klare en smule op i løbet af eftermiddagen og aftenen, siger Frank Nielsen.

Fredag aften vil det dermed blive mere tørt, men en enkelt byge hist og her bliver det dog til, mens især Vendsyssel vil få vinden at mærke.

Når fredagens ustadige vejr er overstået, står danskerne op til weekendens bedste bud på en solskinsdag.

Temperaturerne vil dog næppe bevæge sig langt over de ti graders varme, men skydækket vil vige mere for solen.

- Det bliver igen generelt blæsende, men vi får da solen af se i løbet af lørdagen. Og selv om der også vil komme enkelte byger, så bliver det en ganske pæn lørdag, hvis altså man kan abstrahere fra de lave temperaturer, siger Frank Nielsen.

Søndag vil begynde, som lørdagen sluttede - med gode chancer for sol.

- Men så kommer der skyer vestfra, og der kommer igen en del regn – især i Jylland, forklarer meteorologen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Viden
Månen kan have huler, som mennesker kan bo i
Gamle lavarør kan gøre det nemmere at bosætte sig på Månen. Specielt nyopdagede grotter langt mod nord er spændende, fordi de kan rumme vand i form af is. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her