Gummibåd måtte redde flere personer fra oversvømmet bil

Kraftig regn giver problemer for trafikken i København. Flere bilister går i stå i store vandmasser.

Artiklens øverste billede
Slutningen af Lyngbyvejen på vej ind mod København er atter oversvømmet. Foto: Lars Krabbe

Flere personer er torsdag formiddag blevet reddet ud af en bil, der var kørt fast i store vandmasser på Frederiksberg i København.

Redningsfolk fra Hovedstadens Beredskab valgte at tage en gummibåd i brug for at redde bilens passagerer på Dalgas Boulevard ved Lindevang Station.

Københavnsområdet blev onsdag formiddag ramt af voldsomme oversvømmelser. Foto: Jens Dresling

Han forklarer, at det kan være farligt at begive sig ud i vandmasserne - både i bil og til fods.

- Rent sundhedsskadeligt kan det være farligt at gå derud med bare tæer. Det kan jo være kloakvand. Problemet kan også være, at vandet har skudt nogle dæksler op, så man kan ryge ned i kloaksystemet, siger Kasper Ninn.

Ud over Dalgas Boulevard er også andre københavnske veje generet af de store mængder regn. Det drejer sig blandt andet om Tuborgvej ved Ryvangs Allé samt Lyngbymotorvejen ved Hans Knudsens Plads.

- Vi arbejder på at få renset kloakkerne for at få gang i systemet. Når der kommer store mængder vand, samles blade og affald, der gør, at ristene har svært ved at følge med, forklarer Kasper Ninn.

Hos Københavns Vestegns Politi oplyser man kort efter klokken 11, at Holbækmotorvejen på strækningen under Hvidovrevej er dækket af vand.

Derfor er hastighedsgrænsen nedsat til 40 kilometer i timen.

Ligesom hovedstaden og den københavnske vestegn således allerede er blevet ramt af betragtelige mængder vand, er størstedelen af befolkningen faktisk i risiko for at opleve et skybrud i løbet af torsdagen.

- De eneste steder, der med sikkerhed ser ud til at gå helt fri, er Bornholm, den vestlige del af Jylland, Lolland-Falster og Møn, siger meteorolog Jesper Eriksen fra DMI.

Procentvis er det dog langt fra hovedparten af landet, der bliver ramt.

- Det skyldes, at skybruddene vil ramme meget lokalt. Men risikoen er der de fleste steder, siger meteorologen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.