Trafikforsker: Problemer med togdriften vil fortsætte 5 til 10 år

Forsinkelser, signalfejl og IC3-tog vil være en del af togpassagerers hverdag længe endnu.

Artiklens øverste billede
Allerede tilbage i 2006 skulle IC4-toget have erstattet IC3-toget på de lange strækninger mellem landets største byer. Det meste af togets levetid har det dog brugt på værksted - som på billedet her.

Regeringen dropper den såkaldte timemodel, der skulle bringe rejsetiden ned til en time mellem landets største byer, Banestyrelsen fyrer entreprenørfirmaet bag Pinsens sporarbejde på Østfyn, og IC4-togene er så godt som lagt i graven.

År 2016 har indtil videre været et hårdt år for togtrafikken.

Og ifølge trafikforsker og ekstern lektor ved Aalborg Universitet Niels Melchior bliver problemerne ikke løst inden for nær fremtid.

»Vi må nok forudse en fem til ti år med problemer fortsat,« vurderer han.

Det er det langsigtede arbejde med signalsystemet og elektrificering af landets skinner, der får trafikforskeren til at tage det lange lys på, når han skal spå om fremtiden.

»Jeg tror, det meste af signalsystemet er oppe at køre omkring 2020, og elektrificeringen bliver i bedste fald færdigt tre til fire år senere.«

Den seneste uges nyheder om togdriften i Danmark har bestemt ikke været positive, og tanken om en decideret "togkrise" er nærliggende.

Dét afviser Niels Melchior dog.

»Der har været nogle problemer på det seneste med sporarbejde, men det har der jo også været før. I forhold til det mere langsigtede som togfonden jo handler om, så er vi ikke i nogen akut krise, fordi det er et projekt, som først ville være gennemført om mange år,« siger han.

Det er i pengepungen, at det kniber. Togfonden mangler finansiering, hvilket har fået regeringen til at skrotte 12 ud af i alt 19 projekter, heriblandt timemodellen. Man er dog fortsat i gang med at implementere nye signalsystemer til en pris af omkring 20 mia. kr. - hvilket også vil løse en del problemer for togtrafikken, påpeger trafikforskeren.

Samtidig fastholder regerigen planen om elektrificering af hovedstrækninger - de strækninger, der forbinder landets største byer. Og netop elektrificering er helt centralt for togdriften, pepeger Niels Melchior.

»Elektrificeringen er vigtig, fordi man med den vil være i stand til at købe nogle mere driftsikre tog, der kører på elektricitet frem for diesel. Både IC3 og IC4-togene er dieseltog, og problemet er, at der ikke er andre lande i Europa, der har den type tog på deres hovedstrækninger,« forklarer han.

Når elektrificeringen af de danske jernbaner er en realitet, kan man købe færdige tog, som allerede kører i andre lande, og som man dermed har erfaring med.

På spørgsmålet om, hvordan det kan være, at Danmark er så tilbagestående i forhold til togtrafikken, forklarer Niels Melchior:

»Vi var jo i gang med at elektrificere togene i 1990’erne, men i 1997 havde man problemer med at få finansloven til at hænge sammen. Derfor besluttede man, at skrotte elektrificeringen, og konsekvensen var, at vi var nødt til at opretholde dieseldrift,« siger han og tilføjer:

»Set i bakspejlet var det en dårlig beslutning. Der var bred enighed omkring det i Folketinget, men man forudså bare ikke, at det ikke kunne lade sig gøre at købe driftsikre tog.«

Problemet med dieseltog er nemlig, at de ikke er i stand til at komme op på de hastigheder, som man gerne vil have på de lange ruter, påpeger trafikforskeren. Det var derfor ikke muligt for Danmark at indkøbe færdiglavede tog, da IC3-toget egentlig skulle pensioneres for mere end 10 år siden.

Og sådan endte vi med de fejlramte IC4-tog.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.