Pigge, blinklys og stopskilte skal stoppe spøgelsesbilister - men virker det?

Spøgelsesbilister kan forårsage alvorlige ulykker, ikke mindst på motorvejene, hvor andre bilister kører hurtigt og ikke forventer modkørende.

Artiklens øverste billede
Redningsmandskab er i gang med oprydningen på Hillerødmotorvejen efter ulykken natten til søndag.

Se video fra Local Eyes

Sidste år blev der 103 gange indrapporteret tilfælde af spøgelsesbilister - altså bilister som kører mod trafikretningen - på de danske veje.

Selv om tallet er det laveste i ni år, forsøger man stadig at få tallet endnu længere ned. Spøgelsesbilisterne kan nemlig forårsage overordentlig alvorlige ulykker, hvis de ikke bliver stoppet i tide - som i denne weekend, da to tilfælde af spøgelsesbilisme på motorvejene endte med at slå fire personer ihjel.

I det end tilfælde var det en 29-årig mand fra Hillerød, der sent lørdag aften var årsag til en dødsulykke på Hillerødmotorvejen, hvor både den 29-årige og et ægtepar i en modkørende bil blev dræbt.

I det andet tilfælde blev en 82-årig mandlig spøgelsesbilist dræbt på Holbækmotorvejen, da han stødte frontalt ind i en modkørende bil.

Vejdirektoratet registrerer anmeldelser af spøgelsesbilister ved at politiet eller andre trafikanter ringer til Vejdirektoratets Trafikcenter og melder om en spøgelsesbilist.

I de senere år har Vejdirektoratet, kommuner og politikredse forsøgt at bremse de farlige ulykker på mange forskellige måder. Nogle kommuner har bl.a. forsøgt sig med pigge på motorvejsnedkørsler for at bremse for spøgelsesbilister. Dette blev dog opgivet igen, fordi piggene også viste sig at kunne ødelægge dækkene på bilister, som kørte den rigtige vej.

Afmærkninger på kørebanen, hvor teksten "stop" bliver synlig, hvis man kører ned ad en frakørsel, er én af måderne at bremse spøgelsesbilisterne på. Man har også opsat stopskilte og installeret blinkende, røde lys som advarsel.

Vejdirektoratet vurderer, at nogle af de mange tiltag mod spøgelsesbilister virker - det kan ifølge Vagn Lynggard Bech »givetvis være en del af forklaringen« på, at antallet af spøgelsesbilister er faldende. Men det vil være meget vanskeligt at udrydde fænomenet fuldstændig, vurderer han og henviser til en rapport fra 2011 fra Vejdirektoratet og DTU, som har vist, at »en betydelig del« af spøgelsesbilister er påvirkede af alkohol eller narko og dermed ikke opfatter skilte og andre ting på samme måde som bilister, der er ved deres fulde fem.

Når det gælder de ældre spøgelsesbilister konkluderede DTU og Vejdirektoratet i rapporten desuden, at en stor del af dem var begyndende demente eller konfuse, samt at spøgelsesbilister ofte kører forkert, når det er mørkt og sværere at se skiltning.

Vejdirektoratets trafikdirektør, Niels Tørsløv, har tidligere forklaret, at mange spøgelsesbilister ender som spøgelsesbilister, fordi de af uvisse årsager foretager en u-vending på motorvejen. Den slags hændelser er stort set umulige at undgå.

»Vi ikke har fundet det guldæg, som kan løse hele problemet, og det er den samme problemstilling, man står overfor i udlandet,« sagde han sidste efterår til ritzau.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.