Højere fartgrænser giver mere trafiksikre landeveje

Trafiksikkerhed: To af tre dræbte i trafikken omkommer på landevejene, men det kan blive færre ved at sætte hastighedsgrænsen op til 90 km/t. på nogle strækninger, viser forsøg.

Det kan gavne trafiksikkerheden at sætte fartgrænsen op på nogle veje.

Siden 2011 har Vejdirektoratet tilladt bilister at køre 90 km/t. på over 100 kilometer landevej rundt i landet, og den højere fartgrænse har ikke fået folk til at køre stærkere.

Tværtimod viser de midlertidige resultater, at der i dag er færre bilister, der kører med hastigheder på over 100 km/t. Samtidig har de langsomme bilister sat farten lidt op.

Det betyder større trafiksikkerhed, lyder det fra flere eksperter, fordi der på den måde er blevet mindre afstand mellem de højeste og laveste hastigheder.

»Hvis der er stor spredning i hastighederne, er der flere, der vil forsøge at overhale. Så jo mere ensartede hastigheder vi kan få ude på de tosporede veje, desto sikrere bliver de,« forklarer Vejdirektoratets sagsbehandler på forsøget, Rene Juhl Hollen.

Døden kører på landevej

Det er ikke uden grund, at Vejdirektoratet forsøger at styrke trafiksikkerheden på landevejene.

I uheldsstatistikkerne er vejtypen overrepræsenteret i de alvorligste uheld, og ifølge undersøgelser fra Havarikommissionen er fart en medvirkende årsag til halvdelen af alle trafikdrab. To tredjedele af de trafikdræbtes blomster må lægges i landevejsgrøfter, viser tal fra Danmarks Statistik.

Men det er ikke kun hastigheden, der afgør, hvor mange ulykker der sker på en vejstrækning, og nogle liv vil formentlig kunne spares ved at sætte hastighedsgrænserne op.

For ni år siden satte den tidligere VK-regering og Dansk Folkeparti fartgrænsen på visse motorvejsstrækninger op fra 110 km/t. til 130 km/t., og stik mod mange forudsigelser endte det ikke med flere dræbte, men med færre dræbte.

Også politiet på Sydsjælland og Lolland-Falster var skeptiske før landevejs-forsøget. De frygtede, at folk bare ville køre endnu hurtigere og havde bange anelser om, hvad en højere fartgrænse ville gøre ved antallet af uheld. Det fortæller chefen for deres færdselsafdeling, Erik Mather:

»Politiet er måske lidt sortseere på det punkt. Men den indstilling har vi måtte lave en 180 graders vending på, efter forsøget nu har kørt i to år,« siger han.

De hidtidige resultater fra Vejdirektoratets midtvejsevaluering af forsøget taler et tydeligt sprog:

De langsomme bilister har ganske vist sat farten op, men de hurtigste 15 pct. af bilisterne kører i dag i gennemsnit 1 km/t. langsommere, end da hastighedsgrænsen var 80 km/t. Gennemsnitshastigheden er derfor stort set uændret, men til gengæld er der en mere ensartet hastighed.

»Det var det, vi håbede på. Det tyder på, at vi har fundet den passende hastighed på strækningerne, så vi får reduceret hastighedsspredningen og på den måde får færre overhalinger,« forklarer Rene Juhl Hollen fra Vejdirektoratet.

Endelig rapport

Det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om, hvorvidt forsøget har ført til færre eller flere uheld på strækningerne. Det kan man først efter den endelige rapport, der udkommer medio 2015.

Ifølge trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet er der dog ingen tvivl om, at en mere ensartet hastighed øger trafiksikkerheden.

»En vej, hvor folk kører med forskellige hastigheder, er farligere end, hvis alle kører med samme fart,« siger han.

En vej, hvor folk kører med forskellige hastigheder, er farligere end, hvis alle kører med samme fart.

Harry Lahrmann, trafikforsker, Aalborg Universitet

I USA viser tilsvarende forsøg, at det årlige antal af uheld er faldet med op mod 20 pct.

Men hvorfor får de højere hastighedsgrænser folk til at køre mere lovlydigt? Svaret kan findes i psykologien.

Forsker i adfærd og trafikpsykologi ved DTU Mette Møller forklarer, at der er to ting, der er vigtige for, om trafikanter holder den tilladte fart. Man er først og fremmest mere lovlydig, hvis risikoen for at blive opdaget er stor. Men det skal også give mening, siger hun:

»Vi trafikanter fortolker langt hen ad vejen trafikken ud fra vores eget synspunkt. Hvis det er en stor bred lige vej med god asfalt, kan folk synes, at hastighedsgrænsen er meningsløs. Og så vil de være fristede til at køre hurtigere, end de må.«

Hos bilisternes egen forening, FDM, har afdelingschef Torben Lund Kudsk stor tiltro til, at en mere differentieret fastsættelse af fartgrænser vil skabe øget respekt omkring dem:

»Så vil bilisterne se, at der virkelig er omtanke bag hastighedsgrænsen, fordi nogen konkret har vurderet, hvor farlig strækningen er,« siger han og tilføjer, at det vil give os bilister, der i langt højere grad overholder skiltningen.

Nej fra Enhedslisten

Uanset forsøgets endelige udfald kan højere fartgrænser ikke forvente opbakning fra Enhedslisten. Partiets trafikordfører, Henning Hyllested, synes ikke, man skal udfordre de seneste års gode tendens med færre trafikuheld ved at sætte fartgrænserne op:

»Jeg ved godt, at man i Jylland på alle de lange lige veje, hvor alle venstrefolkene kører rundt, nærmest opfatter fartgrænserne som vejledende. Men vi synes, de nuværende fartgrænser er udmærkede, og dem vil vi gerne have, at man bliver på,« siger han.

I Venstre afviser man dog, at man ved en ændring giver køb på trafiksikkerheden. Ordfører Kristian Pihl Lorentzen understreger, at han tværtimod ønsker at styrke trafiksikkerheden:

»Men der skal nytænkning til. Og vi tror, at differentierede hastigheder generelt øger trafikmoralen og viljen til at respektere fornuftige regler,« siger han.

Om bilisterne kan se frem til fortsat at køre 90 km/t. på forsøgsstrækningerne, når de tre år er gået, afhænger af Justitsministeriets vurdering. Også her bliver det besluttet, om flere veje i fremtiden får højere fartgrænser.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.