Twitter-brugere tilbyder husly til de strandede

Beredskabsstyrelsen opfordrer alle strandede til at tjekke et særligt hashtag på Twitter.

Artiklens øverste billede
Sådan ser der ud på Rådhuspladsen i København, hvor det store juletræ er væltet.

”Er du strandet på grund af stormen? Se hashtagget #husly, hvor borgere tilbyder overnatning. Det er borgerhjælp.”

Sådan skriver Beredskabsstyrelsen, det statslige redningsberedskab under Forsvarsministeriet, selv på Twitter, og meget tyder på, at danskerne hjælper hinanden under vinterstormen.

Sofaer og senge

Adskillige Twitter-bruger benytter nemlig det omtalte søgeord til at tilbyde husly til nødstedte og strandede i hele Danmark.

”Hos @IdaBrink og jeg er der #husly, hvis du af uransagelige årsager er strandet i Søften ved Aarhus N-afkørslen. Vi har Quality Street :-)”, skriver Martin Krøger (@martinkroeger).

”Hvis du mangler husly i Aarhus, Skejby har vi 2 sovepladser, hvor vi har rugbrød og boller,” meddeler Twitter-brugeren Katrine L.G. (@Hjkojf).

”Jeg har da plads til en eller to mere i en lille lejlighed her midt i Thisted, hvis nogen skulle mangle #husly,” lyder det fra Natasja Vegeberg

Samlet oversigt

Flere steder suppleres overnatningsmulighederne med tilsagn om alt lige fra koteletter til varm kakao.

Andre Twitter-brugere, eksempelvis Sander Grønlund (@Erzael), har været så venlig at publicere link til et oversigtskort over de mange Twitter-brugere, som tilbyder husly.

Det heftige stormvejr har sat trafikken i Danmark mere eller mindre på standby, og flere landsdele er i øjeblikket isoleret.

Alle større broer er lukket, og samtlige politikredse fraråder nu al unødig udkørsel og ophold udendørs.

Har du fået hjælp til husly via Twitter? Hjælp redaktionen. Send billeder, videoer og oplysninger om stormen fra dit nærområde til skrivtilos@jp.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.