Annonce
Trafik & vejr

Lokale tog skal overtage Banedanmark-strækning

Nordjyske tog skal formentligt overtage DSB's rute mellem Hobro og Frederikshavn.

Nordjyske Jernbaner betjener Skagensbanen og Hirtshalsbanen. Foto: Tsca/Wikimedia Commons

Om få år skal lokale tog fra Nordjyske Jernbaner (NJ) efter alt at dømme begynde at betjene strækningen mellem Hobro og Frederikshavn i stedet for DSB.

NJ's administrerende direktør, Peter Hvilshøj, siger til Jyllands-Posten, at det er regeringen, som forsøg vil lade de lokale toge overtage strækningen.

"Udgangspunktet er, at det er blevet nævnt både i trafikplanen for den statslige jernbane og i regeringens nye konkurrencepolitiske udspil," siger Peter Hvilshøj, der forklarer, at DSB's nuværende kontrakt udløber ved udgangen af 2014.

"Så hvis det her bliver gennemført, vil vi fra 1. januar 2015 starte på en forsøgsordning."

NJ

Flere direkte tog

Det er Nordjyllands Trafikselskab, som ventes at få ansvaret for strækningen og sende det videre til NJ, der i forvejen betjener Skagensbanen fra Skagen til Frederikshavn og Hirtshalsbanen fra Hjørring til Hirtshals.

Peter Hvilshøj forventer, omend der først skal laves en masse analyser, at NJ på flere punkter kan forbedre områdets tognetværk.

"Umiddelbart vil det betyde flere gennemgående og direkte tog fra det, man kan kalde vores ydreområder, som er Skagen Hirthals direkte til Aalborg. Det vil nok også betyde, at man vil kunne få hægtet Aalborg Nærbane væsentligt bedre sammen, end den er i det nuværende setup, med den øvrige landsdelstrafik."

Flere tog til tiden

Peter Hvilshøj forventer også, at togene oftere vil komme til tiden, da de så at sige er lokale og ikke alle sammen udgår fra Hovedbanegården.

"Vi tror på, at vi kan få mere tog for pengene," siger han.

Peter Hvilshøj gætter på, at hvis NJ skal overtage ruten, så vil det kræve ca. en fordobling af antallet af togvogne - seks til otte styks.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her