En weekend med sne...i Madrid

<p>Vinteren har ramt store dele af Europa, og fredag blev den spanske hovedstad Madrid ramt af et snevejr, der betegnes som det kraftigste i årtier.</p>

Artiklens øverste billede
Lange bilkøer på motorvejene omkring Madrid var konsekvensen af det kraftige snevejr. Foto: AP

Der går ofte år imellem, at Madrids befolkning kan bygge snemænd og lave sneengle, men et lavtryk over Spanien og kold luft over Den Iberiske Halvø gav fredag Madrid et usædvanligt kraftigt snevejr. De store snemængder gav store trafikale problemer og selv byens internationale lufthavn måtte lukkes.

Bilkøer og lukkede veje

Omkring middag blev der i spanske medier meldt om bilkøer på tilsammen næsten 400 kilometer på motorvejene omkring Madrid, nogle veje var helt lukkede og de spanske trafikmyndigheder anbefalede en overgang folk helt at lade bilen stå.

Det usædvanlige snevejr varede mere end et halvt døgn, og i løbet af dagen var sigtbarheden til tider nede på 200 meter på grund af det kraftige snevejr.

Kolde nætter forude

Ifølge flere spanske medier var der fredag faldet helt op til 10 cm sne i Madrid, hvilket gør snefaldet til et af de kraftigste i flere årtier i den spanske hovedstad. Sidst, der faldt sne af den betydning, var i 2005.

Meget på, at sneen fortsat vil dække Madrids gader og stræder. Vejrudsigten for de næste seks dage byder nemlig på dagstemperaturer på to til seks grader med tørt vejr, mens temperaturen om natten sniger sig ned på mellem minus fire og minus to grader.

Køligt under sydens sol

I det hele taget er der køligt i det sydlige Europa.

Satser man på at få kickstartet foråret med sol og strand på Mallorca, så skal man måske genoverveje sin rejsedestination.

Vintervejret i Spanien har nemlig smittet af på solskinsøens vejr, der i næste uge byder på dagtemperaturer, der højest rammer 13 grader, mens temperaturen falder helt ned til otte grader om natten.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen