Nyt uheld lukkede Storebæltsbroen

En personbil med campingvogn væltede søndag eftermiddag på Storebæltsbroen, der måtte lukkes for al trafik i vestgående retning.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Carsten Ingemann

Politiet lukkede søndag eftermiddag Storebæltsbroen i vestgående retning fra Sjælland mod Fyn i en times tid på grund af et færdselsuheld, oplyser Vejdirektoratet. En personbil med campingvogn var væltet, og begge spor blev lukket af hensyn til oprydningsarbejdet.

Midt i ferietrafikken giver det store kødannelser ved betalingsanlægget på Sjælland.

Der var umiddelbart ikke melding om personskader. Omkring kl. 15 kunne Storebæltsbroens hjemmeside oplyse, at trafikken igen glider normalt.

Søndag er en af årets store rejsedage: Mange danskere skal møde på arbejde i morgen efter at have holdt sommerferie.

Så sent som i går var fire biler involveret i et uheld på broen, der måtte lukkes i 26 minutter. Det skabe kilometerlange køer på sjællandssiden.

JP/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen