Læserfotos: Oversvømmelse i Esbjerg

En af jp.dk's læsere var hurtig med kameralinsen, da havet tidligere på dagen indtog dele af Esbjerg Havn. Se læser-billederne her.

Vandstanden løftede sig til 2,90 meter over normalen, da den kraftige vind tidligere på dagen ramte Esbjerg Havn. Det medførte oversvømmelser i de lavestliggende områder af havnen.

Den højeste vandstand i det sønderjyske område blev i øvrigt målt ved Kammerslusen i Ribe.

Mens andre mennesker flygtede fra området tog Kim Willer fra Ribe på opdagelse med sit kamera i Esbjerg Havn. Her er billederne, der kom ud af det.

Vinder fra Rønbjerg

Vi udlovede torsdag en præmie til det bedste stormbillede. Vinderen blev Tom Brøndsted fra Rønbjerg ved Limfjorden. Han var hurtig til at forevige situationen, da et haveskur blæste omkuld i den stærke vind. Heldigvis kunne han trøste sig med, at skuret ikke var opført helt lovligt - og nu kan han altså også trøste sig med tre flasker rødvin.

Se billederne herunder.





Skiltet overdriver ikke. Som Kim Willers billeder viser, så var oversvømmelsen var en realitet på Esbjerg Havn tidligere fredag.

Esbjergenserne var på forhånd advaret om at fjerne biler fra havneområdet. En enkelt havde ikke hørt efter.

Sådan så det ud, hvor færgen til Fanø normalt afgår fra Esbjerg Havn.

Vindmøller blev nærmest til vandmøller i Esbjerg-området.

"Vi holder ferie i Blåvand, og i dag torsdag blæste det lidt mere end normalt," skriver Helle Kanstrup, der har sendt to billeder.



"Havet viste tænder, og sandet føg ind i både øjne, tænder og kamera – vi regner med, at alle dele vil knase lidt de næste par uger, men hvad gør man ikke for at kunne indsende et par gode vejrbilleder," skriver Helle Kanstrup.

Sådan så det ud ved Hjerting Strand torsdag middag, hvor vindhastigheden nåede 25 m/s. Alice Kirkegaard var hurtig til at fange de store bølger med sit kamera.

Endnu et billede fra Hjerting Strand.

Sådan ser det ud ved Kammerslusen i Ribe set igennem Dan Damtoft Jensens linse.

Ribe set fra vest med Domkirken og det 50 meter høje Borgertårn i baggrunden.

Den stærke vind har blæst Tom Brøndsteds haveskur omkuld på en sommerhusgrund ved Rønbjerg, Limfjorden.

Ifølge Tom Brøndsted er tabet dog ikke så stort, da det ikke var opført helt lovligt.

Kenneth Larsen fra Blåvand i Vestjylland blev mødt af dette syn, da han kom hjem efter en tur på stranden.

Et billede fra stranden ved Blåvand. Kenneth Larsen har brugt sin mobiltelefon til at tage billedet.

En norsk læser har sendt dette foto fra Lista i det sydlige Norge. Selv mågerne har fundet ud af, at i dag var det bedst at blive på land, skriver Anne R. Fredriksen.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen