Odense vil lukke forhadt motorgade

<p>Et politisk flertal i Odense Byråd vil sætte en prop i begge ender på byens forhadte stærkt trafikerede hovedfærdselsåre Thomas B. Thriges Gade.</p>

Artiklens øverste billede

Sådan lyder den plan, som borgmester Jan Boye (K) tirsdag aften præsenterede for Odense Byråd.

Fyens Stiftstidende fortæller, at planen indebærer, at motorgaden simpelthen fjernes på strækningen fra Albanigade og frem til krydset Østre Stationsvej/Hans Mules Gade og omdannes til et attraktivt byrum med plads til nybyggeri og parker. De bydele, der blev revet fra hinanden, da motorgaden blev etableret, smeltes igen sammen, skriver avisen på fyens.dk.

Bilisterne skal på den måde ikke længere føres igennem Odenses bymidte, men bilisterne kan istedet parkere på en af 700 nye p-pladser, der anlægges under motorgaden.

Flertallet på plads

"Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg går efter bredest mulig politisk tilslutning til en lukning af Thomas B. Thriges Gade. Jeg har da også svært ved at se, hvem der kan vende tommelfingeren nedad. Skulle planen ikke vinde gehør hos alle partier, har jeg dog mit flertal i byrådet på plads, hvorfor jeg allerede nu kan slå fast, at motorgaden bliver fjernet," siger Jan Boye til fyens.dk.

En afgørende forudsætning for, at Thomas B. Thriges Gade kan fjernes, er, at en stor del af trafikken skal uden om centrum via kanalforbindelsen. Den skal være færdig i 2012.

Motorgaden blev indviet 6. maj 1970.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen