Svært at omvende selesynderne

Næsten 1.700 personer blev i sidste uge taget i politiets sikkerhedsselekontrol. Det er svært at nå frem til de sidste 10 pct., der stadig kører uden sele.

"Det er bare en kort tur."

"Jeg skulle lige rundt om hjørnet."

"Det er en bil, jeg har lånt."

Undskyldninger for at køre uden sele er der nok af, men ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed er der ikke nogen god grund til ikke at spænde selen.

Med sele slipper 7 ud af 10 personer uskadt fra et færdselsuheld. Uden selen er det kun 3 ud af 10.

Den rigtige vej

Under politiets landsdækkende sikkerhedsselekontrol fra tirsdag til torsdag i sidste uge fik 1.695 bilister og lastbilchauffører en bøde, fordi de ikke havde sikkerhedssele på. 22 bilister fik et klip i kørekortet, fordi børn i bilen ikke var spændt fast.

Men det høje tal til trods går det den rigtige vej, siger kommunikationschef Karina Petersen fra Rådet for Større Færdselssikkerhed.

"Der har været en god udvikling de seneste år. 90 pct. af chaufførerne og forsædepassagererne bruger sele og 86 pct. af bagsædepassagererne. Nu er den store udfordring at få de sidste 10 pct.," siger hun.

Rådet ser positivt på politiets målrettede kontroller.

"Der er ingen tvivl om, at det er meget præventivt. Folk skal opleve, at der er konsekvenser ved at køre uden sele," siger hun.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen