Højtryk på retur giver ustadigt vejr frem til weekenden

Store bededag bliver forholdsvis kølig med ned til ti grader, kun strejf af solskin og spredte byger.

Artiklens øverste billede
Torsdag aften, hvor mange fejrer store bededag ved at spise varme hveder, bliver halvkølig i en uge med hovedsageligt ustadigt vejr. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Efter en weekend med masser af sol fra en næsten skyfri himmel og varmegrader tæt på 20 grader lakker det flotte vejr mod enden.

Højtrykket, der sørgede for at vække sommerfornemmelserne til live, er på retur, og mandag bliver den sidste ”pæne dag med solskin” i denne omgang.

Det siger Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.

- Højtrykket er på vej væk, fastslår han.

Mandag byder på en del sol, men efterhånden bliver det mere sløret i Jylland med temperaturer mellem 13 og 18 grader. Lokalt op til 20 grader i Jylland.

- Natten til tirsdag eller tidligt tirsdag får vi besøg af et regnvejrsområde, der skal passere fra nordvestlig retning. Regnvejret kommer sidst på dagen frem til de sydøstlige egne. Det bliver mere skyet, end vi har været vant til de foregående dage, siger Klaus Larsen.

Der bliver dog ikke tale om store mængder nedbør. Sådan i omegnen af fire-fem millimeter.

- Det er næppe nok for den tørre jord efter en temmelig tør april, siger meteorologen.

Onsdag markerer begyndelsen på en række dage med ustadigt vejr.

- Der kommer lidt solskin, og i perioder bliver det mere skyet. Der kan også forventes byger. Men kun i den sydlige del af landet er der udsigt til mere vedvarende regn, og så bliver det mellem 13 og 18 grader varmt, siger Klaus Larsen.

Samme varmegrader er der udsigt til torsdag, som dog ventes at byde på en del mere sol end onsdag, men igen med skyet vejr indimellem og især i de sydlige egne stedvis en smule regn.

Om aftenen, hvor mange traditionen tro sætter varme hveder til livs forud for store bededag fredag, begynder det at blive køligere og natten til fredag forventer DMI mellem fem og ti grader.

Fredag bliver det mellem 10 og 15 grader med kun en smule solskin og spredte byger.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.