Vinterferie kan give ekstra pres på de danske veje fredag

Rederi har haft gang i bookingerne, og Vejdirektoratet regner også med en smule ekstra travlhed fredag.

Artiklens øverste billede
Fredag kan myldretidstrafik og ferietrafik blande sig på vejene. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

For mange begynder vinterferien, når de går hjem fra arbejde denne fredag eftermiddag, og det kan give ekstra travlhed på vejene.

Sådan lyder det fra Jakob Riis-Petersen, vagthavende i Vejdirektoratets Trafikcenter, fredag morgen.

- Vi regner med, at der kan være lidt flere biler i dag fredag fra 14 til 18, hvor de ferietrafikanter, der kommer ud på vejene, vil blande sig med myldretidstrafikken. Så det kan give øget risiko for tæt trafik, siger han.

Hos Molslinjen regner man med en del trafik på ruterne i uge 7 og weekenden op til, oplyser rederiet.

Her har man for alle ruter haft 37 procent flere bookinger end i samme periode i 2020, hvor den seneste relativt normale vinterferie fandt sted.

Dengang var coronapandemien endnu i den meget tidlige fase.

Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard, ser bookingerne som et tegn på, at ”en slags normalitet er ved at indfinde sig efter en lang coronavinter”.

- Vi har allerede hævet bemandingen på vores færger og gør klar til at have rigtig travlt, siger Jesper Skovgaard i en pressemeddelelse.

Særligt på ruter til Bornholm, Samsø og Fanø har rederiet haft flere bookinger.

Molslinjens tal er for perioden den 11. til den 20. februar og gælder bookinger, som er foretaget frem til og med 8. februar.

Selv om færgerne ser ud til at få ganske travlt i løbet af ugen, regner man hos Vejdirektoratet ikke med, at vinterferien vil give større trafikale udfordringer på vejene udover fredag.

- Det er den eneste dag, hvor vi forventer, at der vil være det helt store i løbet af de ferieuger, som vi bevæger os ind i, siger vagthavende Jakob Riis-Petersen.

Han regner med, at en del vælger at tage i sommerhus.

- Så der kan være noget lokal trafik, som man skal være opmærksom på i sommerhusområder, siger han.

Tilsyneladende er der dog også en del appetit på at tage ud i verden igen. Torsdag meldte flere rejseselskaber tæt på udsolgt i vinterferien, heriblandt Skinetworks og Højmark Rejser.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.