Stormen "Malik" rammer Danmark: Se hvor og hvornår den rammer

Danskere i hele landet kan forvente at få vind i håret, hvis de bevæger sig udenfor lørdag. Stormen Malik rammer hele landet, og DMI advarer om vindstød op til orkanstyrke og forhøjet vandstand.

Artiklens øverste billede
Et kraftigt stormvejr blæser lørdag ind over Danmark og har vindstød af orkanstyrke med sig. Arkivfoto: Per Rasmussen

»Meget farligt vejr«.

Sådan lyder advarslen for en del af landet lørdag fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Her rammer nemlig stormen, der er blevet døbt Malik, Danmark, og flere steder i landet kan man opleve vindstød op til orkanstyrke, mens vandstanden kan stige til et betydeligt stykke over det normale ved kysterne og i de indre farvande.

Ifølge DMI gælder varslet fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Varslet for storm med vindstød op til orkanstyrke gælder for dele af Jylland, dele af Fyn, Nord- og Nordvestsjælland og Bornholm. I resten af landet er der udsendt varsel for stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

I Jylland er det beboerne på vestkysten og i Hjørring og Frederikshavn kommuner samt på Læsø og i Norddjurs Kommune, der kan forvente vindstød af orkanstyrke. På Fyn gælder det for den nordlige og østlige del.

Store dele af landet vil blive ramt af storm lørdag og natten til søndag. Søndag vil dele af landet blive ramt af forhøjet vandstand, der kan give problemer. Her er det billede fra Nørre Vorupør forleden, hvor det også blæste kraftigt. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Trafikken påvirkes

Både den kollektive og offentlige trafik er påvirket af stormvejret.

DSB skriver på Twitter, at stormen vil give en ændret køreplan fra lørdag kl. 15 til søndag kl. 9 for at sikre, at togene kan køre så stabilt som muligt.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Blandt andet kører InterCity Lyn-togene ikke mellem Aarhus H og Aalborg Lufthavn. Heller ikke regionaltoget mellem Aarhus H og Esbjerg via Fredericia er på skinnerne. Der kører desuden færre regionaltog på Sjælland. Du kan læse om de ændrede rejsetider på DSB’s hjemmeside.

Også flere færgeafgange er aflyst. På Molslinjens hjemmeside fremgår det, at flere afgange på Samsølinjen og Alslinjen er aflyst på grund af stormen. Til TV 2 oplyser Molslinjens kommunikationschef, at flere afgange kan blive aflyst i løbet af dagen og opfordrer til, at man holder øje med hjemmesiden.

Færgeselskabet Scandlines har aflyst afgangene mellem Gedser og Rostock fra lørdag eftermiddag frem til søndag morgen, oplyser selskabet ifølge Ritzau.

Læsøfærgen har aflyst afgange fra Læsø og Frederikshavn lørdag eftermiddag og søndag morgen. Senere afgange søndag kan også blive aflyst. Derudover har Color Line har aflyst alle deres afgange lørdag mellem Hirtshals og Kristiansand i Norge samt mellem Hirtshals og Larvik i Norge.

Sund & Bælt oplyser i en pressemeddelelse, at der er risiko for, at Storebæltsbroen lukker lørdag aften fra kl. 22 og frem til søndag morgen kl. 10 på grund af stormen. Allerede fra lørdag eftermiddag kan vinden nå en styrke, der betyder, at det bliver forbudt for vindfølsomme køretøjer at krydse broen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Flere steder i landet er man begyndt at forberede sig på stormen. Det betyder blandt andet, at Kronprins Frederiks Bro, der går over Roskilde Fjord ved Frederikssund, i øjeblikket er spærret. Det skyldes, at beredskabet arbejder på stedet med at lægge mobile diger ud.

Hos Vejdirektoratet opfordrer man også bilisterne til at være opmærksomme, hvis de bevæger sig ud i trafikken under stormen.

»De skal passe på flyvende genstande og væltede træer. Det er de typiske ting, der gør, at vi må spærre vejene under storm. Det er ikke så meget på motorvejene, men mere på hovedvejene, at bilisterne skal være opmærksomme. Men generelt vil jeg altid anbefale folk at køre lidt langsommere, når vejret er udover det sædvanlige,« siger Cem Akay, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

Vandet stiger

Beboerne ved Nordsjællands kyst, Roskilde Fjord og Isefjord bliver af DMI opfordret til at beskytte sig selv og deres ejendomme. Her er der nemlig varslet om »meget farligt vejr«, og der forventes forhøjet vandstand på mellem 1,6 og 1,9 meter over normal vandstand.

Varslet gælder fra sent søndag aften til tidlig mandag morgen.

I kombination med den kraftige vind »vil det medføre store kystoversvømmelser og betydelig skade på bygninger og kystsikring,« skriver DMI på sin hjemmeside.

Beboerne i Nordsjælland opfordres til at undgå unødig færdsel i oversvømmelsestruede kystområder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Også i Sejrø Bugt skal man være ekstra opmærksom. Her er der varsel om forhøjet vandstand på op til 1,6 meter over normal.

I det vestlige Kattegat kan man forvente en vandstand på mellem 1,2 og 1,4 meter over normalen. Det samme kan man i Aarhus Bugt, det nordlige Lillebælt, det vestlige Storebælt, Vadehavet og Øresund.

Forberedelser i gang

Stormen Malik forventes at blive den værste storm i Danmark i flere år, og forberedelserne er derfor allerede i gang flere steder i landet for at forhindre større ødelæggelser og oversvømmelser.

Hos Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af alle de kommunale beredskaber i landet, står alle de medarbejdere, der ikke ellers er på vagt i weekenden, stand-by, så de er klar til at rykke ud, når og hvis der bliver behov for det.

Det forklarer Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber. Han siger, at de 1.800 i forvejen vagtsatte brandfolk allerede er i fuld gang med forberedelserne.

»Ud fra de prognoser, der ligger nu, laver vi nogle simuleringer og prøver at forudse konsekvenserne. Alle de steder, vi kan forudse og må antage, at vandet kommer til at give et problem, begynder vi allerede nu at forberede os med sandsække og dæmninger osv. Derudover finder og pakker vi de ting, vi kan forvente, skal i brug, så det hele er klar,« siger han.

Bjarne Nigaard forklarer, at simuleringerne bygger på erfaringer fra tidligere store storme.

»Men det fænomenale ved vores branche er, at man skal forvente det uforventelige. Der er altid situationer, som vi ikke havde forudset, og derfor har vi også plan b, c og d klar,« siger han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.