Lastbil væltet på Storebæltsbroen - er spærret i retning mod Fyn

Det er formentlig kraftig vind, der ført til, at lastbil er væltet mellem pylonerne på Storebæltsbroen.

En lastbil er mandag morgen væltet mellem pylonerne på Storebæltsbroen i retning mod Fyn. Det påvirker trafikken, og der er i retning mod Fyn kun åbent i en vognbane.

I første omgang var broen dog helt lukket for trafik mod Fyn, men omkring klokken 07.45 kan politiet oplyse, at et spor er genåbnet.

- Det er nu lykkedes for brandvæsnet at sikre lastbilen på stedet, og vi åbner nu den ene vognbane i retning mod Fyn. Vi råder bilisterne til at køre forsigtig og udvise hensyn ved passage af broen, skriver politiet på det sociale medie Twitter.

Tidligere på morgenen fortalte vagtchef Lars Denholt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at der var politi og redningskøretøjer på stedet efter uheldet.

- Man forsøger at flytte lastbilen på stedet ud i nødsporet, så man kan få åbnet for det ene spor.

- Men det er en større aktion, og det blæser voldsomt, og det gør arbejdet markant vanskeligere end normalt, sagde Lars Denholt.

Det er formentlig kraftig vind, der har fået lastbilen ud af kurs.

- Vores bedste bud er, at han er blevet overrasket af sidevinden, efter at han har passeret den første pylon, hvor der er helt vindstille. Det har vi set før, sagde vagtchefen.

Politiet oplyser på Twitter, at lastbilchaufføren umiddelbart er uskadt, men er kørt til tjek på sygehuset.

Det er på grund af den kraftige blæst forbudt at køre med vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen, oplyser Sund & Bælt.

Grænsen for, hvor hurtigt man må køre på broen, er desuden sat ned.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.