Pas på, når du kører hjem fra arbejde: Vejene kan blive meget glatte i aften og i nat

I eftermiddag, aften og nat bliver vejene i det meste af landet dækket af sne, og bilisterne skal passe på, hvis de begiver sig ud i vejret.

Artiklens øverste billede
Der bliver glat på vejene i aften og i nat. Arkivfoto: Christer Holte/Ritzau Scanpix

Du var blevet lovet en snestorm, men indtil videre er det kun borgerne i den øverste halvdel af Jylland, der oplever noget, der ligner.

Det betyder dog ikke, at resten af landet slipper. Det siger vagtchef fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Frank Nielsen.

Vinden vender nemlig ud på eftermiddagen, og snevejret og de køligere temperaturer bevæger sig ned gennem hele Jylland og senere til Fyn og Sjælland.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Samtidig tager vinden til og kan give kraftige vindstød.

Derfor skal bilisterne være yderst opmærksomme - både i eftermiddag på vej hjem fra arbejde, og de der bevæger sig ud på vejene i aften- og nattetimerne.

»Der kan blive rigtig glat i hele landet. I morgen tidlig er det eneste sted, der ikke er glat, Bornholm. Vinden betyder, der vi må forvente en del snefygning, og under sneen kan vejen være rigtig glatte, og det kan være ret lusket,« siger Frank Nielsen.

Allerede nu er det meste af Nordjylland dækket af sne, og i Vendsyssel er sneen for alvor begyndt at fyge hen over vejene.

Vi bliver i et vinterligt spor i de første ti dage af december, siger Frank Nielsen, men han kalder også vejret et »lige ved og næsten-vejr« i de kommende dage.

»Det bliver ikke rigtig varmt og ikke rigtig koldt. Torsdag kan der komme nogle snebyger, men også et kig til solen, og fredag skal vi nok regne med, at det meste af sneen kommer til at forsvinde igen,« siger han.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen