Ulrik Wilbek jubler over ny motorvej til Viborg

I 2026 begynder byggeriet af en ny motorvej fra Viborg mod syd, og det glæder borgmester Ulrik Wilbek (V) at især byens erhvervsliv fremover får bedre trafikale rammer at arbejde ud fra.

Artiklens øverste billede
Borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek (V) glæder sig over at Viborg om få år bliver tilkoblet motorvejsnettet. Arkivfoto: Ernst van Norde.

Om fem år begynder byggeriet af 50 kilometer ny motorvej, der skal forbinde Viborg med motorvejsnettet mod syd.

Det fremgår af den nye trafikaftale, som Jyllands-Posten har set og som mandag klokken 10 præsenteres på et pressemøde i Folketinget. Heri står der, at der skal reserveres 3,9 mia. kr. til anlæg af motorvej fra Løvel nord for Viborg til Klode Mølle nord for Bording. Arbejdet begynder i 2026.

De borgerlige partier kan dermed glæde sig over, at de med aftalen får et nordliggende stykke af den Hærvejsmotorvej, som ikke mindst Venstre har kæmpet hårdt for. Det meste af den sydlige del må dog vente til efter 2035.

Som følge af aftalen vil Viborg, der i dag er den største by i Danmark uden motorvejsadgang, blive koblet til motorvejstrækningen mellem Herning og Aarhus og det øvrige motorvejsnet. Det glæder borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek (V)

»Det er vi utroligt glade for. Motorvejen står til igangsættelse allerede om fem år, og det er jo noget før vi havde forventet i vores del af landet. Det kommer til at betyde meget for byens erhvervsliv, det er der ingen tvivl om,« siger Ulrik Wilbek.

Viborg er blandt Danmarks største erhvervskommuner, og der er meget tung trafik der skal sydpå, forklarer Ulrik Wilbek. Med den kommende motorvej kan byen ifølge borgmesteren fastholde de eksisterende virksomheder i området, og der er bedre mulighed for at lokke nye til.

»Vi har jo set, at virksomheder lægger sig der, hvor der er adgang til motorvej. Den mulighed har vi i Viborg ikke haft for at udbygge vores erhvervsliv. Vores erhvervsliv består af virksomheder, der har været her i mange år, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at nogle af dem også har nævnt, at de overvejede at flytte, fordi vi i Viborg ikke havde nogen motorvej,«, siger han.

Selvom start- og slutpunkterne ved den nye motorvej er fastlagt, er det endnu ikke besluttet om den nye motorvej skal gå øst eller vest om Viborg. Det bliver først afgjort, når der er udarbejdet en såkaldt VVM-undersøgelse af motorvejens påvirkning af natur og miljø.

Ulrik Wilbek kan se positive aspekter ved begge anlægsmuligheder rundt om Viborg, men påpeger at at det først er noget, der kan besluttes, når VVM-undersøgelsen når sin konklusion.

»Jeg have egentlig håbet på, at politikerne havde besluttet det, for så var den jo ikke længere. Nu kommer vi til at skulle have diskussionen om den skal den ene eller den anden vej. Den diskussion vil jeg vente lidt med at tage hul på,« siger han.


Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.