DMI advarer: Her er der risiko for skybrud lørdag

DMI har udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud og tordenbyger lørdag eftermiddag og aften.

Artiklens øverste billede
I juni 2019 gav et skybrud problemer for trafikken i Aarhus C. Lørdag kan store dele af landet igen risikere store mængder vand på kort tid. Foto: Carsten Andreasen

Fredag byder på varmt og solrigt vejr over det meste af landet. Men snart er det slut med det pæne sommervejr. Allerede lørdag eftermiddag og aften kan visse dele af landet risikere at blive ramt af store mængder vand.

I et risikovarsel udsendt fredag morgen advarer DMI således om lokale tordenbyger og skybrud i den sydlige og vestlige del af landet lørdag fra kl. 14 til kl. 23.

Risikomeldingen er gældende for størstedelen af Jylland på nær den nordlige og østlige del samt hele Fyn.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Et skybrud er defineret ved over 15 millimeter regn på 30 minutter.

»Det er muligt at risikomeldingen senere bliver opdateret til et varsel, og de berørte områder kan også blive ændret. Skybrud er nemlig meget svære at forudse, og det er ikke helt sikkert præcist hvor linjen med regn- og tordenbyger bliver dannet. Derudover er det også usikker hvor hurtigt bygerne svækkes om aftenen,« siger DMI's meteorolog Jesper Eriksen.

Det er det lumre, varme vejr, som giver grobund for de voldsomme bygedannelser. Årets hidtil varmeste dag blev torsdag målt i København med 29 grader, og den rekord kan allerede blive slået både fredag og lørdag, hvor temperaturerne kan nærme sig 30 grader i Sydvestjylland og på Vestsjælland.

Også søndag ser ud til at blive våd. Prognosen lyder på skyet vejr med regn eller torden og temperaturer mellem 18 og 25 grader, og det omskiftelige vejr ser ud til at fortsætte ind i begyndelsen af næste uge.

I takt med at fronterne i næste uge presser sig ind over landet, vil blæsten også tage til.

»Med passerende lavtryk følger også en tiltagende vind. Så vinden kan godt komme til at skubbe lidt til haveparasollerne,« lød det tidligere på ugen fra DMI's langtidsmeteorolog Lisette Grenbom

Andre læser

Mest læste

Del artiklen