DMI: Varmebølge på vej i den kommende uge

Den kommende uge byder på temperaturer op til 28 grader flere steder i landet.

Artiklens øverste billede
Den kommende uges vejr giver rig mulighed for, at hoppe i bølgen blå. Arkivfoto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

»Hvis man er til sol og sommer, så skal man glæde sig til næste uge, hvor der forventes varmebølge.«

Sådan skriver DMI om den syv-døgns prognose instituttet søndag har offentliggjort. Og her er der altså sol og sommer i vente i næste uge.

Hele uge vil ifølge prognosen være præget af »tørt og solrigt«. Mandag vil en svag front dog passere landet, hvilket også betyder ugens laveste dagstemperaturer på mellem 17 og 20 grader. Her kan den østlige del af landet få regn, men i løbet af dagen klarer det op. Vinden har dog godt fat og i Nordjylland, kan man lokalt opleve hård vind.

Tirsdag aftager vinden dog og det bliver op til mellem 18 og 23 grader i dagtimerne, mens nattetimerne byder på mellem 12 og 15 grader.

Onsdag får temperaturerne endnu et nøk opad og DMI spår mellem 20 og 25 grader. Kyster med pålandsvind vil dog have en smule lavere temperaturer.

Torsdag og fredag byder på næsten identisk vejr med en del sol og dagtemperaturer på mellem 23 og 28 grader. Fredag nat er dog en anelse varmere end torsdag nat. Her vil landet få mellem 17 og 20 grader.

Weekenden byder ligeledes på tørt, varm og solrigt vejr, men DMI forudser dog, at søndagsvejret er mere ustadigt.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen