DMI: Risiko for skybrud i hele landet

Fredag kan blive en våd dag de fleste steder i landet, varsler DMI.

Artiklens øverste billede
Skybrudsvarsel og sommer i Danmark hænger uløseligt sammen. Fredag er der varsel igen. Arkivfoto: Ernst van Norde

Overskyet med mulighed for solskin og risiko for byger, lyder en generel beskrivelse af de kommende dages vejr her til lands.

Fredag er der dog grund til at være ekstra opmærksom på vejrudsigten, da DMI har varslet risiko fro skybrud i hele landet.

For Nord-, Øst, og Midtsjælland samt den nordlige halvdel af Jylland gælder varslet stort set hele dagen fredag fra klokken 8 til klokken 20.

For de øvrige landsdele er varslet begrænset til at vare fra klokken 8 til klokken 12.

Med varslet for skybrud er risikoen, at der falder op mod 25 mm. regn på en halv time.

»Vær opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig,« lyder nogle af rådene fra DMI.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Udover varslet lyder DMI's prognose for fredagens vejr således:

»Mest skyet, efterhånden også i den nordlige del af landet, og der kommer regn eller byger flere steder, der stedvis kan være ret kraftig og med torden. Højeste dagtemperatur mellem 20 og 25 grader, varmest Nordjylland. Om natten mest skyet med regn eller byger, der igen kan være ret kraftig og med torden. Temperaturer mellem 13 og 18 grader. Hele døgnet svag til jævn vind mellem nordøst og nordvest eller skiftende retninger.«

Onsdag udkom DMI også med en langtidsprognose for resten af sommeren. Heri lyder varslet på omskifteligt vejr med størst mulighed for kontinuerligt solskin i slutningen af juli og starten af august.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen