Det sidste vand efter stormen Alfrida er pumpet ud

130 mænd og kvinder har været med til at forhindre større oversvømmelser efter stormen Alfrida.

Artiklens øverste billede
Oversvømmelse i sommerhusområdet i Munkebo på Fyn onsdag. Stormen Alfrida blæste store mængder vand ind i Østersøen. Det strømmede tilbage gennem de danske farvande, hvilket udløste den stigende vandstand. Foto: Suhirrthavathy Thiruchelvam/Ritzau Scanpix

Onsdag var stormen Alfrida skyld i en stormflod i store områder af det sydlige Danmark.

Men torsdag morgen er vandet pumpet ud igen. Det fortæller Lars Høg Schou, som er national operativ chef i Beredskabsstyrelsen.

- Vi har stoppet de sidste pumper her til morgen. Så pumper vi selvfølgelig vandet ud af dæmningerne, men det er vand, vi har stoppet ind i plastikrør for at holde vandet væk, siger han.

Ifølge Lars Høg Schou kan stormfloden sammenlignes med den, der ramte Danmark i 2017. Også for to år siden skete det umiddelbart efter årsskiftet.

- Den har været på linje med den stormflod, der var i januar 2017. Dengang var det helt fra Dragør til Fredericia, mens det denne gang kom fra Langeland til Fredericia.

- Det har været lidt mindre denne her gang. Nogle steder kom der mindre end i 2017, og andre steder kom der mere. Så det har været på linje med det niveau, hvad angår det, vi har været indsat til, siger Lars Høg Schou.

130 mænd og kvinder fra Beredskabsstyrelsen fra seks centre har været i aktion for at dæmme op for vandmasserne.

Stormen Alfrida blæste store mængder vand ind i Østersøen. Det strømmede tilbage gennem de danske farvande, hvilket udløste den stigende vandstand.

Beredskabsstyrelsens arbejde har primært bestået i at lægge mobile dæmninger ud. Styrelsen har også indsat seks lænsepumpecontainere, en højkapacitetspumpe og to sandsækkefyldere.

Stormrådet afgjorde allerede onsdag, at den fynske nordkyst fra Bogense til Kerteminde samt Odense Fjord var ramt af stormflod.

Torsdag blev det bestemt, at også Jyllands østkyst fra syd for Lillebæltsbroen, Langeland, Ærø og nærtliggende øer samt Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland mellem Karrebæksminde og Rødvig var udsat for stormflod.

Store vejrhændelser defineres af Stormrådet, der er et uafhængigt råd.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.