Annonce
Trafik & vejr

Danskerne tager afstand fra for høj hastighed – men kører alligevel for stærkt

Undersøgelse tyder på, at danskerne ønsker at overholde hastighedsgrænserne, men at de i praksis ikke altid får det gjort.

I weekenden er der hastighedskontrol på de danske veje. Arkivfoto: Benjamin Nørskov

I en ny undersøgelse svarer knap tre ud af fire adspurgte, at de ikke synes, det er socialt acceptabelt at køre 10 km/t for hurtigt på en landevej.

Men i samme undersøgelse svarer de adspurgte også på, hvordan de rent faktisk selv kører. Her svarer 67 procent, at de jævnligt kører 90 km/t eller mere, hvor de må køre 80 km/t.

Det skriver Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse, hvor de oplyser, at man i undersøgelsen har spurgt 2.113 bilister om deres holdning til for høj hastighed i trafikken.

Undersøgelse

I første halvår af 2018 har Promonitor for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension spurgt 2.113 bilister om deres holdning til for høj hastighed i trafikken.

Undersøgelsen viser, at:

  • 67 pct. svarer, at de meget ofte, ofte eller en gang imellem kører 90 km/t eller mere, hvor de må køre 80 km/t.
  • 73 pct. svarer, at det er socialt uacceptabelt at overskride hastighedsgrænsen med 10 km/t på landevej. (Besvarelser: I høj grad pct. I nogen grad 23 pct. I mindre grad 43 pct. 26 pct. svarer, at det slet ikke er socialt uacceptabelt.)
  • 96 pct. svarer, at det er socialt uacceptabelt at overskride hastighedsgrænsen med mere end 30 pct. (klip i kørekortet).

Landeveje er den vejtype, hvor der sker flest alvorlige ulykker, og ofte er for høj fart involveret i ulykkerne. Faktisk er for høj fart involveret i 52 pct. af alle dødsulykker på de danske veje, og forskellen på at køre 80 km/t og 95 km/t er blandt andet, at man ved 95 km/t er ca. 19 meter længere om at holde stille i en katastrofeopbremsning.

Ny undersøgelse: Folk i trafikken irriterer os mere end køen i supermarkedet

Svarerne i undersøgelsen tyder på, at danskerne har gode intentioner om at overholde hastighedsgrænserne, men at de i praksis ikke altid får det gjort.

»Man skal ikke køre ret længe på de danske veje, før man ser bilister, som ikke mener, at hastighedsgrænser gælder for dem. Desværre gør det risikoen for dem selv og alle andre trafikanter større, og selv i de situationer, hvor det ikke går galt, øger det utrygheden på vejene. Så lad nu være med at køre for stærkt. Du vinder næsten ingen tid på det, og det er ret egoistisk at udsætte andre trafikanter for risikoen,« siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik, via pressemeddelelsen.

Rådet for Sikker Trafik kører nu en kampagne, som skal få flere bilister til at overholde hastighedsgrænserne.

Og i weekenden er der hastighedskontrol på de danske veje. Bilister vil fra fredag til søndag kunne møde politiet på laserkontroller, få et vellignende billede fra en fotovogn eller blive stoppet af en betjent på færdselspatrulje.

Det er både de store og de lidt mindre hastighedsoverskridelser, politiet vil notere. I 62 procent af de dødsulykker, hvor farten spiller en rolle, er det nemlig en mindre hastighedsoverskridelse, der er en medvirkende årsag.

»Vi har fartkontrol i hele landet i dagene op til efterårsferien, og folk med for tung speederfod vil kunne møde os i byen samt på lande- og motorveje. For høj hastighed kan være forskellen på en slem forskrækkelse og en alvorlig ulykke,« siger Christian Bertelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her