Annonce
Trafik & vejr

Fartsyndere fanget ved Storebælt: Hver syvende bilist fanget i stor fartkontrol

Den hurtigste bil kørte ikke mindre end 149 km/t på strækningen, hvor man kun må køre 90 km/t.

Politiet håber, at en hyppig tilstedeværelse på strækningen på Sjællands-siden af Storebæltsbroen kan få folk til at lade være med at ræse afsted. Arkivfoto: Martin Lehmann/Polfoto

En stor fartkontrol på Vestmotorvejen ved Storebæltsbroens betalingsanlæg resulterede søndag i en sværm af fartbøder.

I alt blev 5.862 bilister ifølge Sydsjællands Politi kontrolleret, og hele 840 af dem - omkring 14 pct. - kørte for stærkt. 84 af bilisterne fik samtidig et klip i kørekortet.

Den hurtigste bil kørte ikke mindre end 149 km/t.

Vicepolitiinspektør Erik Mather siger til Ekstra Bladet, at der søndag var ekstraordinært mange, som blev blitzet i fartkontrollen, uden at han kan forklare hvorfor.

»Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Det er fortvivlende og hovedrystende. Bliver man involveret i en ulykke med nogle af de hastigheder, vi ser her, så skal man være ret tonedøv for ikke at se, at det kan give alvorlige konsekvenser,« siger han.

Borger bestilte færdselskontrol: Hver femte bilist kørte for stærkt

Ifølge politiet er fartkontrollen blevet foretaget på baggrund af henvendelser fra både Vejdirektoratet og borgere, som har fortalt, at mange bilister kører alt for stærkt. Man håber, at en hyppig tilstedeværelse på strækningen kan få folk til at lade være med at ræse afsted i samme omfang.

På strækningen mellem afkørslen ved Korsør og Storebæltsbroen er fartgrænsen 90 km/t og dermed lavere end hvad der er normalt for motorvejen.

Ifølge politiet har det noget at gøre med, at til- og frakørselsramperne ved Korsør er kortere end andre motorvejsramper. Det øger risikoen for ulykker, hvis farten på selve motorvejen er for høj.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her