Annonce
Trafik & vejr

Weekenden begynder grå og slutter med god chance for sol

Vejret bliver gradvist bedre i løbet af weekenden og kan ende med sol og temperaturer i starten af 20'erne.

De fleste steder i landet må man fredag forberede sig på en kedelig og grå dag med relativt stor sandsynlighed for byger.

Men langsomt bliver vejret bedre i løbet af weekenden, og søndag bør der være mulighed for at se en hel del sol.

Sådan lyder forudsigelsen fra Martin Lindberg, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

- Fredag bliver det skyet, og vi får spredte byger i næsten hele landet. I hvert fald i den østlige del af Jylland og på øerne. Og der er også en mulighed for lokal torden i bygerne, siger han.

- Temperaturerne kommer til at ligge mellem 17 og 20 grader, hvor det bliver varmest i den vestlige del af Jylland, lyder det.

Det er også i Vestjylland, at der fredag kan være en lille chance for sol.

- Lørdag starter også ret skyet, og der er mulighed for enkelte byer lørdag morgen og lørdag formiddagen. Men op ad dagen bør det holde tørt, og så kommer der lidt eller nogen sol. Så det bliver lidt bedre op ad dagen.

- Temperaturerne er næsten det samme som fredag. Måske er der mulighed for 21 grader enkelte steder i Jylland, siger Martin Lindberg.

Det bliver i øvrigt en ganske stille lørdag med svag til let vind, lyder det.

- Og søndag ser endnu bedre ud. Her regner jeg med, at det holder tørt, og der er også større chance for at se solen. Det bliver også lidt varmere søndag, hvor temperaturerne bliver mellem 19 og 22 grader.

Heller ikke søndag kommer til at byde på særlig meget vind. I hvert fald ikke indledningsvist, siger Martin Lindberg.

- Sidst på dagen kan vinden måske friske lidt op ved Østersøen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DMI
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her