Annonce
Trafik & vejr

En våd weekend varsler starten på efteråret

Danmark ser ud til at have haft årets sidste sommerdag med over 25 grader, lyder prognosen fra DMI.

Over weekenden kan det blive nødvendigt at finde gummistøvler, regnfrakker og de lidt lunere sweatre frem.

For vi går en kølig, overskyet og våd weekend i møde.

Sådan lyder den korte prognose fra vagthavende meteorolog Henning Gisselø ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt fredag morgen.

- Der er lidt af en omvæltning i vente for de steder i landet, hvor torsdagen bød på sol og op mod 27 grader, siger han.

- Weekenden bliver derimod temmelig kølig og fuld af byger.

Fredag starter ud med skyer og byger i det meste af landet. Men det klarer så småt op vestfra, og i løbet af dagen når opklaringen også til de østlige egne.

Temperaturerne kommer til at ligge på mellem 15 og 20 grader. Ved den jyske vestkyst bliver det køligst og holder sig omkring 15 grader, mens det bliver lidt lunere østpå.

Lørdag bliver også en dag med byger og køligere vejr med temperaturer omkring 15 til 18 grader i hele landet. Vinden bliver svag til jævn fra vest.

Søndag ser dog ud til at byde på en smule mere sol, varsler Henning Gisselø.

- Men det bliver ikke meget lunere af den grund, siger han.

Temperaturerne bliver nemlig nede på omkring 15 til 18 grader.

- Det bliver umiddelbart et lidt trist vejr i forhold til det, vi har oplevet de seneste uger. Og det ser ikke umiddelbart ud til, at der er mere varme i sigte fremad, siger Henning Gisselø.

- Det ser ud til, at vi har haft årets sidste sommerdag forstået som dage med over 25 grader.

Dermed ikke sagt, at det er slut med solrige dage med temperaturer omkring 20 grader. Men de højere temperaturer er der ikke tegn på, at vi kommer til at mærke mere til i år.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DMI
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Aarhus Ø skal ende med et rundt 0
Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her