Annonce
Trafik & vejr

Stormen Johanne giver aflyste tog i Jylland

Togtrafikken vil være påvirket frem til sent fredag eftermiddag.

Når stormen Johanne efter forventningerne rammer den vestligste del af landet fredag, bliver det flere steder med vindstød af orkanstyrke.

Det har fået Banedanmark til at aflyse togafgange på en række strækninger i Jylland »af sikkerhedsmæssige årsager«.

Derudover vil der andre steder i det jyske være reduceret drift, oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

Ændringerne i togtrafikken fredag:

  • Esbjerg-Struer: Ingen tog fra fredag morgen og frem til kl. 11.00 
  • Struer-Thisted: Ingen tog fra fredag morgen og frem til kl. 11.00
  • Langå-Struer: Ingen tog mellem Viborg og Struer fra fredag morgen og til kl. 11.00. Der kører et tog i timen mellem Viborg og Aarhus H
  • Skanderborg-Skjern: Ingen tog mellem Herning og Skjern fra fredag morgen til kl. 11.00. Normal køreplan mellem Herning og Aarhus H.
  • Esbjerg-Tønder: Der er timedrift på strækningen fra fredag morgen
  • Aalborg-Frederikshavn: Der er timedrift fredag morgen frem til kl. 08.00, herefter indstilles trafikken til kl. 17.00
  • Vejle-Struer: Ingen tog mellem Struer og Herning fra fredag morgen til kl. 11.00

DMI opjusterer varsel: Stormen Johanne er på vej

Ifølge Banedanmark er Rejseplanen torsdag aften i gang med at blive opdateret. Det burde være muligt for passagererne at orientere sig via Rejseplanen i løbet af aftenen.

Banedanmark oplyser yderligere på sin hjemmeside, at man ikke indsætter togbusser som erstatning for de aflyste tog.

Uvejret forventes sent natten til fredag at ramme Vadehavet med hård vind til hård kuling og vindstød op til stormstyrke.

Herefter bevæger den kraftige vind sig op langs Vestkysten, og befinder man sig på strækningen fra Blåvand til Skagen, vil man en overgang kunne opleve storm med vindstød af orkanstyrke, oplyser DMI.

Med stormen Johanne kommer også regn til store dele af landet.

Kraftige regn- og tordenbyger forventes således at bevæge sig op over landet fra den sydlige del af landet. Bygerne kan blive så kraftige, at der kan komme lokale skybrud.

Hele landet bliver ifølge prognoserne ramt af uvejret, men midtjyderne slipper formentlig billigst med blæst og vindstød på 13-20 m/s.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Erdogan vil have mordere stillet for retten i Istanbul

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan fremlagde ikke konkrete beviser for mordet på journalisten Jamal Khashoggi for tre uger siden, men kræver morderne stillet for retten i Tyrkiet. Mordet spiller ind i et magtspil om udviklingen i Mellemøsten.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Smøger, bajere og for meget mad overhalet: Det værste, du kan gøre ved din krop, er at blive i sofaen
Nyt studie viser, at personer med inaktiv livsstil i sammenligning med de mest aktive har 500 pct. større risiko for at dø før tid. Det er endda lige så farligt som rygning, diabetes og hjertesygdomme. 
Se flere
Viden
Smøger, bajere og for meget mad overhalet: Det værste, du kan gøre ved din krop, er at blive i sofaen
Nyt studie viser, at personer med inaktiv livsstil i sammenligning med de mest aktive har 500 pct. større risiko for at dø før tid. Det er endda lige så farligt som rygning, diabetes og hjertesygdomme. 
Se flere
Nu kommer der streger på Knudepunktet
Arbejdet med at realisere millionbyggeriet Knudepunktet i Knebel er på vej ind i en afgørende fase. Nu begynder der at komme konkrete planer og skitser i spil, efter at første runde med interesserede arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører er gennemført. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her