Annonce
Trafik & vejr

Gnister bliver let til flammer i den knastørre natur

Landets brandfolk har travlt med at slukke flammer i den tørre sommer, hvor der i juni var 449 naturbrande.

Det knastørre vejr betyder, at naturen lettere antændes. Hele 449 gange skete det i juni. Her bekæmper en brandmand en brand på Randbøl Hede i slutningenaf maj. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Flammer i græsarealer, grøftekanter, kornmarker, krat og skov. Varmen og den tidlige sommer har i år ført til markant flere brande i naturen. Og det er stort set alle former for naturområder, der har været ild i.

Det fortæller Lars Høg Schou, der er operativ chef i Beredskabsstyrelsen.

- I denne weekend har der været naturbrande i Nordjylland, Midtjylland og i Sønderjylland. De større brande har denne sommer været i Jylland.

- Det kan have noget at gøre med, at man har store markarealer. Der er også sandjord, som kan være ekstra tør. Og så er der mange plantager og nåleskov, hvor der er meget brandbart materiale i underskoven, siger han.

I juni var der 449 naturbrande i landet, hvilket er langt flere end de 194 brande, som der gennemsnitligt har været i den måned de seneste fem år.

På markerne høster landmændene korn, hvilket også skaber gode muligheder for, at gnister kan springe fra maskinerne og skabe ildebrand.

- I går var der en høstmaskine i Haderslev, som satte ild til en mark, mens den høstede. Det kan være en sten, som er kommet op i skærebordet og har lavet en gnist. Der gik først ild i de halmballer, den var ved at lave, siger den operative chef.

Også i løbet af de første fem dage af juli har der været usædvanligt mange naturbrande - 160 tilfælde er blevet registreret. Det er syv gange så mange som de 22 brande, der i gennemsnit har været i de dage de seneste fem år.

Årsagerne til brandene er mange, men desværre skyldes en del af dem, at folk smider cigaretter eller bruger engangsgrill på græsset, fortæller Lars Høg Schou.

På trods af at der ventes at falde regn de kommende dage, vil der ikke falde nok til, at naturen kan blive så våd, at det lægger en dæmper på brandfaren.

For der skal falde regndråber fra himlen i mange dage, før hele vegetationen er våd. Og først da kan det afbrændingsforbud, som blev udbredt til hele landet 4. juli, blive ophævet, vurderer den operative chef.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her