Annonce
Trafik & vejr

Færre kom til skade i trafikken – men forbund kalder nye tal for tragisk læsning

Mere end hver tredje trafikdræbte eller tilskadekomne var cyklist eller fodgængere i 2017.

Mens færre personer kommer til skade, skete der i fjor der en stigende tendens af ulykker med kun materiel skade. Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Sidste år var der 175 personer, der mistede livet i trafikken. I alt blev 3.000 dræbt eller kom til skade.

Spørger man Vejdirektoratet, der står bag de nye tal, indikerer det, at det går den rigtige vej med trafiksikkerheden. Det er nemlig det laveste antal ulykker med personskade over en periode på 10 år.

Nye ulykkestal
  • Der skete i alt 11.673 trafikulykker i 2017
  • I 24 pct. af ulykkerne skete der personskade
  • Halvdelen af de dræbe eller tilskadekomne var bilister og chauffører, mens mere end hver tredje var cyklist eller fodgængere
  • 175 personer mistede livet
Kilde: Vejdirektoratet
Men set gennem Cyklistforbundets briller er der tale om tragisk læsning for bløde trafikanter.

Se videoen: Kran lader Volkswagen Golf falde fra 12. sal

»Det er dybt foruroligende, at den gode udvikling i trafiksikkerhed for bilister ikke ses, når det handler om de bløde trafikanter,« siger direktør Klaus Bondam om de nye tal i en pressemeddelelse.

For mens antallet af omkomne i trafikken er faldet siden 2007 og mere end halveret siden 2008, har antallet af bløde trafikanter som fodgængere og cyklister næsten uændret siden 2012, pointerer Bondam.

»Det er dybt tragisk, at vi som samfund ikke er lykkes med at bringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister og fodgængere længere ned. Især når vi ved hvilke enorme samfundsmæssige gevinster, der ligger i færre dræbte og tilskadekomne - og også i at flere benytter sig af aktiv transport som at cykle og gå,« siger Klaus Bondam.

Hos Cyklistforbundet mener man, at den stigende trafik på vejene ikke har resulteret i tilstrækkelige investeringer i mere sikker og tryg infrastruktur for cyklisterne. Ikke desto mindre udgjorde de 27 trafikdræbte cyklister i 2017 et fald i forhold til året før, hvor 31 mistede livet.

Vejdirektoratet tilskriver generelt de færre tilskadekomster i trafikken, at vejene er blevet indrettet bedre, og bilerne er blevet mere moderne. Mens færre personer kommer til skade, skete der i fjor der en stigende tendens af ulykker med kun materiel skade.

Der sker nu tre gange så mange skader på køretøjer som på trafikanter i Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Du kan læse hele den nye rapport fra Vejdirektoratet her.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her