Annonce
Trafik & vejr

DMI's klimatolog: Maj kan komme til at slå Danmarks ældste varmerekord

Maj kan ende i toppen af flere rekordlister.

DMI's klimatolog har haft den helt store kugleramme fremme for at tælle plusgrader sammen. Arkivfoto: Gorm Branderup
DMI

Vi har kurs mod en mulig rekord på vejrfronten.

Det spår i hvert fald DMI's klimatolog Michael Scharling, der med 14 dage tilbage af måneden har kigget i krystalkuglen, skriver DMI.

Faktisk har maj allerede slået hele sidste års sommer i flere kategorier. Dagene har både været varmere og solrigere, og der er i øjeblikket ikke nogen tegn på, at det ændrer sig foreløbig.

Når vi taler gennemsnitstemperaturer, er rekorden for maj over 100 år gammel. Den blev sat i 1889, hvor maj nåede 13,8 grader i gennemsnit. Faktisk er der tale om Danmarks ældste varmerkord.

DMI: Årets første varmebølger er en realitet - sidste år var der ikke en eneste

Men klimatologen Scharling vurderer, at 2018 kan feje den tidligere rekordholder af banen. Hans bedste bud på en samlet temperatur for hele maj lyder nu på 13,9 grader.

»Hvis vi lægger det, vi ser i prognoserne for resten af måneden, sammen med de 16 dage, der allerede er gået, så tegner der sig et ret ekstremt billede af slutresultatet - allermest når det gælder temperaturen,« siger han ifølge DMI's hjemmeside.

Også når man tæller soltimer og nedbørsmængder, er maj indtil videre temmelig usædvanlig. Årets sidste forårsmåned ligger lunt i svinget til at ramme top 10 for både den højeste solskinssum og laveste nedbørssum for maj, omend det ikke ser ud til, at de hidtidige rekordholdere må vige fra førstepladsen.

Super solrig maj har gjort badevandet usædvanlig varmt

Rekordlisterne skal ses i lyset af, at DMI har målt vejret siden 1874.

Tirsdag blev med sine varme temperaturer den ottende officielle sommerdag i år, og onsdag blev årets hidtil varmeste dag med temperaturer på op til 28 grader i København.

I den kommende pinse vil man også kunne opleve høje temperaturer for årstiden. Men det er en god idé både at pakke shorts og regntøj til pinseferien. Fredag og lørdag er der nemlig både udsigt til sol og risiko for let regn.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DMI
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Kan sygdom kureres med symbolpolitik?

Ayhan Al Kole
Sundhedspersonale bør værne om patienten og politikerne om integrationsproblemerne.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her