Annonce
Trafik & vejr

Vinden aftager over grå og gradvist lunere weekend

Skyerne vil ligge over det meste af landet, mens vinden aftager over weekend med lune temperaturer.

Weekenden begynder med en strid blæst, men slutter med rolige vindforhold og temperaturer, der kan nå op omkring 17 grader.

Det fortæller Anja Bodholdt, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Det bliver ikke rigtig koldt, og det bliver heller ikke rigtig vådt, men det ser ud til, at skyerne overordnet set vil dominere vejret over hele weekenden, siger hun.

Hun tilføjer, at en jævn til frisk vind vil kunne give en god østlig sideskilning i løbet af fredagen. Ved Østersøen skal folk holde ekstra godt på eventuel hovedbeklædning, da vinden kan nå op til kulingstyrke.

- Så det bliver endnu en blæsende dag, siger Anja Bodholdt.

Temperaturen vil fredag ligge mellem 10 og 15 grader.

Når solen går ned, vil vinden aftage i løbet af aftenen og natten til lørdag. Når solen står op, vil danskerne dermed stå op til en forårsdag med rolige vindforhold.

Til gengæld vil skydækket stadig ligge tungt over det meste af landet. Solen vil kun nogle enkelte steder kigge ned mellem skyerne, mens der i de sydvestlige egne kan falde en lokal regnbyge.

- Temperaturen vil igen ligge mellem 10 og 15 grader, men ved kyster med pålandsvind kan det være lidt koldere, siger Anja Bodholdt.

Natten til søndag vil det klare en smule op.

- Søndagen kan starte med lidt tåge hist og her, men ellers ser det ud til, at der kan komme lidt eller nogen sol, siger Anja Bodholdt.

Temperaturen vil søndag tage et lille hop og kan nå op omkring 17 grader, mens vestjyderne kan opleve en lokal regnbyge eller to.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Sommerligt vejr på vej
Man skal dog vente helt til onsdag, inden solen fortrænger den tåge, der kommer til at ligge over det meste af landet først på ugen.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Grønland står over for et vigtigt valg

Lad nu selvstændighedsdebatten hvile og fokuser på de udfordringer, som Grønland virkelig står over for.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Paradis på 587 kvadratkilometer: Her er øen med egen lakridskonge, Michelin-stjerne og unikt hotel
Der er også liv på Bornholm uden for sæsonen. Stadig flere gode hoteller og restauranter vælger at holde helårsåbent, og det trækker tilflyttere og turister til. Det nye Hammershus Besøgscenter tegner også til at blive et tilløbsstykke. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her