Annonce
Trafik & vejr

Tre uheld på samme motorvej - lastbiler væltede og spærrede flere vognbaner

Østjyske Motorvej kan være lukket frem til kl. 9.10.

Østjyske Motorvej har onsdag morgen været spærret i nordgående retning syd for Skærup efter et uheld med en lastbil.

Lastbilen var væltet og blokerede alle spor i nordgående retning. Det skete umiddelbart nord for sammenfletningen ved 98,7 km-mærket, skriver Sydøstjyllands Politi.

Der er tale om en tankvogn, som begyndte at lække dieselolie, og der er sat en miljøindsats i gang for at få olien forsvarligt fjernet.

Motorvejen er kl. 9.20 genåbnet efter at have været spærret i halvanden time. Det vil dog tage lang tid at afvikle den massive kø efter uheldet, lyder det fra politiet.

Det er hundehamrende koldt: »Man skal køre meget forsigtigt - ikke bare lidt«

For at undgå at holde i kø, skal bilister, der kommer i nordgående retning fra Fredericia, senest køre af ved afkørsel 60A. Bilister fra Kolding skal senest dreje af ved afkørsel 63. Bilister i sydgående retning opfordres til at undgå kiggekø.

Syd for Hedensted er en anden lastbil væltet på tværs af motorvejen i nordgående retning ca. ud for 120 km-mærket. Hele vejen er spærret. Ifølge Vejdirektoratet kan man passere med forsigtighed i nødsporet. Oprydningen forventes tidligst overstået kl. 10.

For at undgå at holde i kø, skal bilisterne køre af ved afkørsel 59 ved DTC og køre ad hovedvejen mod Horsens.

Et tredje uheld er sket ved Hedensted omkring 123 km-mærket, hvor en personbil holder i nødsporet. Der er i skrivende stund fri passage i begge vejbaner, men politiet opfordrer til, at man viser hensyn.

Vintervejr får Banedanmark til at aflyse togafgange

Sønderborgmotorvejen har også været spærret i retning mod Sønderborg i det østgående spor efter et uheld. En person er blevet kørt til kontrol på sygehuset i forbindelse med uheldet.

Også i den kollektive trafik er der problemer i kulden. Sneen har aflyst flere tog på Sjælland. Der kører kun et tog i timen mellem Næstved og Rødby indtil kl. 18 onsdag aften. Der er i stedet indsat togbusser, oplyser DSB.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her