Nedbør og blæst dominerer den første uge i 2018

Tirsdag ligner bedste bud på en solskinsdag i årets første uge, hvor lavtryksvejr præger vejrprognosen.

Den første uge af 2018 vil nok for de flestes vedkommende blive tilbragt inden døre.

Vejret vil i hvert fald ikke vise sig fra sin pæneste side, fortæller Martin Lindberg, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut.

- Det er lidt et kaotisk vejrbillede, jeg sidder og kigger på, og vi må nok forberede os på en uge med meget ustabilt vejr, siger han.

Et lavtryk fra Vestnorge vil give kølig luft i løbet af årets første dag.

- Der kommer også mange byger, og der kan især i den sydlige del af landet risikere at komme torden, siger Martin Lindberg.

Temperaturerne vil holde sig mellem fire og syv grader, og vinden vil tiltage i løbet af mandagen til frisk til hård. Ved kysterne kan vinden stedvis blive op til hård kuling.

Natten til tirsdag vil der stadig falde enkelte byger, men så skulle det klare op i den vestlige del af landet. Temperaturen vil holde sig over frysepunktet i løbet af natten.

- Tirsdag bliver betydeligt bedre, og der vil blive lidt eller nogen sol mange steder, siger Martin Lindberg, der dog tilføjer, at der også tirsdag vil falde lokale byger. Temperaturen vil ligge mellem fire og syv grader.

- Det bliver nok den bedste dag, for der kommer en front onsdag med regn. Den rammer allerede Jylland natten til onsdag, og så bliver der regn til hele landet om dagen, sige Martin Lindberg.

Ifølge prognosen vil det klare en smule op op ad dagen. Onsdag bliver samtidig en blæsende dag med jævn til hård vind fra sydøst, mens temperaturen vil ligge mellem to og seks grader.

Temperaturen vil tage et lille dyk torsdag, hvor der kommer mere nedbør.

- Det kan både falde som regn men også slud flere steder, mens vinden vil aftage til svag til jævn.

Et lavtryk vil nærme sig Danmark fra Nordsøen fredag, hvilket vil give køligere luft.

- Der vil derfor også kunne falde noget slud over den nordlige del af landet fredag. Temperaturen vil ligge mellem en og fem graders varme, siger Martin Lindberg.

- Så det bliver en uge med en del nedbør, men også lidt sol ind imellem – især tirsdag, opsummerer meteorologen årets første vejruge.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.