Kriminelle idømt 6.105 års fængsel

Domstolene satte sidste år ny rekord ved samlet at idømme 6105 års fængselsstraf. Fængselsformand er bekymret.

Artiklens øverste billede

Når "Thi kendes for ret" læses op i landets retssale, er straffen, der følger, blevet længere set over en bred kam. Domstolene idømte nemlig rekordmange strafmåneder i 2013, viser et notat fra Fængselsforbundet.

I alt dømte domstolene 73.266 måneders ubetinget straf i 2013, hvilket svarer til 6105 års fængsel.

Det er det højeste niveau i de seneste 10 år og en stigning på fire procent i forhold til 2012, og det bekymrer Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye.

- Strafmassen giver et vink om, hvilket pres der kommer på fængslerne senere. Når man ved, hvor hårdt fængsler og arresthuse har været spændt for, er det foruroligende, at strafmassen bliver ved med at stige, siger han i en pressemeddelelse.

Bekymring i SF

Udviklingen bekymrer også SF's retsordfører, Karina Lorentzen.

- Det er trist, at strafmassen stiger, og det er ude af trit med proportionerne, når kriminaliteten i samfundet fortsat falder, siger hun i mail til Ritzau.

Hun vil fortsætte med at straffe bande- og økonomisk kriminalitet hårdt, men hun mener, at udviklingen kan vendes, hvis man får mere effektive straffe frem for hårdere straffe.

- Vi mangler at gå det sidste stykke, hvor vi tager hånd om de mange, der slås med problemer, hvis vi skal have færre gengangere og mindre kriminalitet.

ADHD-afdelinger

Karina Lorentzen ønsker blandt andet at hjælpe de psykiske syge i fængslerne. Det kan for eksempel ske ved, at fængslerne indrettes som i Sverige, som har ADHD-afdelinger, hvor de indsatte kan få kvalificeret hjælp.

Fængselsforbundets notat viser også, at antallet af fanger sammenlignet med antallet af celler var meget højt i Kriminalforsorgen i 2013. I gennemsnit blev 97,1 af pladserne udnyttet.

De trange fængsler var fortrinsvis de åbne fængsler, som havde en belægning på 100,5 procent i gennemsnit og i arresthusene på Sjælland med 99,4 procent.

Udviklingen kan især tilskrives en række strafskærpelser, som Folketinget har gennemført siden 2001, sagde Britta Kyvsgaard, som er forskningschef i Justitsministeriets Forskningskontor, i august, da de foreløbige tal for 2013 kom frem.

Hun pegede på, at vold, voldtægt og banderelateret kriminalitet i dag straffes hårdere.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen