Autonome trængte ind i tomt plejehjem
Fem personer blev anholdt for hærværk på plejehjem.
Københavns Politi melder om en forholdsvis rolig nytårsnat.
Blandt de værste hændelser i politikredsen var en brand i en etageejendom i Nyhavn, som brandvæsnet fik styr på i løbet af natten.
Og så melder Københavns Politi om, hvad politiet betegner som "nytårsløjer" ved Dronning Louises Bro. Nytårsaften i København
"En flok, der relaterer sig til det autonome miljø, ville ind på det tidligere plejecenter Sølund," siger John Hansen, vagtchef ved Københavns Politi.
Fem blev anholdt
Personerne trængte ulovligt ind i det tidligere plejecenter, hvor de lavede graffiti og hærværk mod nogle vandrør, fortæller vagtchefen.
Fem personer blev anholdt i sagen.
Det tidligere plejecenter skal efter planen rives ned inden for nogle år, inden et nyt plejecenter skal bygges. Men indtil da skal bygningen brugs til studieboliger.