Annonce
Politi og retsvæsen

Forsvarer: Politiets agent skabte våbensag

En mand fik en agent fra PET på nakken, men grundlaget var ikke i orden, siger forsvarer.

En agent fra Politiets Efterretningstjeneste har gjort løs snak om 43 militære våben til et en alvorlig straffesag for tre mænd.

Det understreger mændenes forsvarere i en nævningesag i Retten i Glostrup. De kræver frifindelse for anklagen om, at trioen forsøgte at sælge de mange våben.

- Der er sket to ulovlige ting, siger advokat Henrik Dupont Jørgensen med henvisning til politiets optræden.

For det første førte politiet en dommer bag lyset, da man i juli 2011 søgte om tilladelse til at bruge agenten.

Samtale i fængsel

Over for dommeren gav PET nemlig et fejlagtigt referat af en samtale, som to af mændene førte i besøgslokalet i Vestre Fængsel i maj 2011.

Her blev der talt om, at de mange våben skulle afleveres til politiet i forsøget på at score en dusør, understreger forsvareren.

Men dommeren fik præsenteret en anden historie. Nemlig at der formentlig blev gjort forsøg på at sælge de mange våben, som oprindeligt stammede fra røveriet mod Antvorskov Kaserne.

- Man er ikke i nærheden af sandheden, siger advokat Dupont Jørgensen i sin forsvarstale.

For det andet er lovens betingelse for at sætte agenten i sving ikke opfyldt. En strafbar handling skal nemlig være i gang, men det var ikke tilfældet, påpeger advokaten.

Da tilladelsen efter "domstolshjælp" var i hus, gik spillet i gang.

Peter fra Kolding

Agenten mødtes med en af mændene i et fitnesscenter og præsenterede sig som "Peter fra Kolding."

Han inviterede på dyre middage med bøffer og hummer på restaurant Mash og optrådte i det hele taget som meget interesseret. Arbejdsgiveren var rig og talte tysk, lød dækhistorien.

Spillet udviklede sig, så politiet til sidst fik opsporet, at de 43 våben lå på et loft over en garage i Brøndby.

Men PET sørgede ikke for at skaffe det sikre bevis på en af de nu tiltaltes onde vilje. Der var ingen aflytning hverken i fitnesscentret eller i en bil.

- Lige fra begyndelsen smadrer man hans mulighed for at få en fair trial, siger advokaten om sin klients situation i forhold til Menneskerettighedskonventionen.

- Vi starter med en mand, der er uskyldig, og man sætter en agent på nakken af ham, så man til sidst nærmer sig et strafbart forsøg, siger forsvareren.

Nævningetinget afgør sagen tirsdag.

Ritzau

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Debat: Der var engang et yndigt land … hvor blev det af?

Tina Di Caterino
Jeg græmmes over mange danskeres åbenlyse intolerance over borgere med anden etnisk baggrund.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her