20-årig fik tæsk af 10 personer
<p>På Nivå station blev en mand fra Helsingør udsat for et ubehageligt gruppeoverfald.</p>
Tidlig søndag morgen blev en 20-årig mand overfaldet af en gruppe på 10-12 personer, skriver lokalavisen.dk.
Overfaldet skete på Nivå station kl. 03.00, hvorefter gruppen stak af i et tog nord på mod Helsingør.
Spark og slag
Efter overfaldet tog den 20-årig på skadestuen, hvor han blev behandlet for de spark og slag, han havde fået både på kroppen og i ansigtet.
Først søndag eftermiddag opsøgte han politiet, hvor han foretog en anmeldelse af overfaldet.
Vidner efterlyses
Politiet har ikke noget signalement af de 10-12 voldspersoner, men vil bruge overvågningskamera fra stationen til at identificere gruppen.
I den forbindelse efterlyser Nordsjællands Politi vidner, som så overfaldet.
Hvad der er sket inden overfaldet mellem gruppen og den 20-årige kan politiet ikke svare på, før de har afhørt manden.