Skydeleder tiltalt for at skyde betjent

<p>Skydeleder var overbevist om, at han brugte ufarlig ammunition, da han skød en kollega i benet.</p>

En af politiets skydeøvelser på Amager gik helt galt i september sidste år, da en skydeleder affyrede et skud mod et skur og ramte en kollega i skinnebenet.

Mandag står den 45-årige skydeleder i Københavns Byret tiltalt for under skærpende omstændigheder uagtsomt at have skadet sin kollega samt for i grov kådhed at udsætte andres liv eller førlighed for fare.

Den tydeligt berørte skydeleder forklarer i retten, at han tilbage i 2003 havde fået noget israelsk øvelsesammunition, som går i stykker når det rammer noget hårdt, fordi det er lavet af ler.

- Jeg fik udtrykkeligt at vide, at projektilet ville gå i stykker, når det rammer en trævæg, forklarer han.

Med på skydebanen

Han lagde patronerne i sit våbenskab og glemte alt om dem. Men da politiet ledte efter noget nyt øvelsesammunition til øvelser i blandt andet indtrængen, tog han dem med på skydebanen.

Den 2. september sidste år opholdt han sig sammen med den koordinerende skydeleder og en politiassistent i det skur, der bruges dels til undervisning, dels som kaffestue på skydebanen.

På et tidspunkt gik de to skydeleder udenfor, så den 45-årige kunne demonstrere ammunitionen.

- Jeg vidste, projektilet ville gå i stykker, når det ramte trævæggen. Det ville blive til støv. Derfor skød jeg mod barakkens trævæg, forklarer skydelederen i retten.

"Et stort chok"

Umiddelbart efter skuddet var han stadig sikker på, at projektilet var gået i stykker, for han kunne ikke se noget hul i væggen.

Men så hørte de to mænd politiassistenten råbe op inde fra barakken.

- Vi troede først, at han lavede sjov, men gik ind for at kigge efter.

- Da vi kom ind, lå han på gulvet og blødte. Det var et stort chok, siger skydelederen i retten.

Gennem ni skydeskiver

Skuddet var gået tværs gennem trævæggen og ni skydeskiver af flamingo, der stod op ad den, før det ramte den 39-årige betjent.

Han blev ramt i skinnebenet og måtte efterfølgende tilbringe fire uger på sygehuset og opereres seks gange. Godt otte måneder senere er han stadig sygemeldt.

Der falder dom i sagen mandag i næste uge.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.