Skolebrand var sikkert påsat

Politiet har fundet to arnesteder på hver sin etage i skolebyggeri i Københavns sydhavn.

Artiklens øverste billede

Københavns Politis undersøgelser af storbranden mandag på den nye skole i Københavns Sydhavn tyder på, at branden sandsynligvis var påsat.

Mistanken om en påsat brand har været der, siden de første brandfolk ankom til stedet mandag aften.

Nu viser politiets undersøgelser, at ilden opstod samtidig på to etager, og det tyder på, at den er påsat, skriver ekstrabladet.dk.

- Vi har fundet to arnesteder. Et på første sal inde i bygningen og et på tredje sal i et hjørne ved overbygningen, siger Bertel Heilesen, Københavns Politis brandafdeling, til netavisen.

- Ilden kan ikke spredes fra det ene arnested til det andet, så vi mistænker, at branden er påsat, siger han.

Ikke spor af indbrud

Arnestederne er brændt helt væk, så det vides ikke, hvordan ilden er opstået. Politiet mangler fortsat en del afhøringer af blandt andre håndværkere.

Politiet har ikke fundet spor efter indbrud, men skolen, der er under opførelse, stod uden vinduer, så en brandstifter kan være kravlet over hegnet og ind i bygningen, der ikke er videoovervåget.

- Det er et ret øde område, og vi har kun fået få henvendelser. Hvis branden er påsat, ved vi intet om motivet eller gerningsmanden, siger Bertel Heilesen.

En fjerdedel berørt

Politiet skønner, at cirka en fjerdedel af byggeriet blev berørt af branden, især tredje sal og taget.

Branden i skolebyggeriet, der ligger i Teglholmsgade i Københavns Sydhavn, brød ud mandag aften, og det tog 55 brandmænd et par timer at få ilden under kontrol.

Det er meningen, at skolen skal åbne i begyndelsen af 2013 med over 800 elever fra 0. til 9. klasse.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.