Kæmpebrand var formentlig påsat

Der blev efter alt at dømme "hjulpet til", da et 100 meter langt halmdepot i nat gik op i flammer.

Artiklens øverste billede

Hvem har dog ærinde langt ude på landet efter mørkets frembrud - og på en tirsdag?

Ikke ret mange, og derfor anser Nordsjællands Politi nattens voldsomme brand i et halmdepot i nærheden af Skibby i Odsherred som påsat.

"Ud fra de oplysninger vi nu har mener vi, at den må være påsat. Der var ingen naturlige antændelseskilder, og halmen var fugtig," siger Klaus Madsen, leder af lokal efterforskning på politistationen i Frederikssund.

Ingen mistænkte

Foreløbig er der ingen mistænkte i kikkerten, og der er heller ikke nogen naboer til brandstedet, der kan afhøres.

"Vi vil nu starte på efterforskningen, og vi starter med at forhøre os i lokalmiljøet," siger Klaus Madsen.

Der blev slået alarm omkring kl. 20, men først da de første brandfolk fra Frederikssund-Halsnæs Brandvæsen ankom til brandstedet på Onsvedvej i nærheden af Skibby, gik brandens omfang op for dem.

Kolossale mængder halm

Branden havde godt fat i halmdepotet, der måler ikke mindre end 100 meter i længden, 6-7 meter i højden og 10 meter i bredden. Med så kolossal en mængde brændende halm blev der hurtigt tilkaldt forstærkning.

Det frivllige brandberedskab i Skibby blev indkaldt for at assistere det faste mandskab, og der kom forstærkning fra stationerne i Frederikssund og Jægerspris, ligesom brandstationen i Kirke-Hyllinge assisterede med en tankvogn.

Men selv med tankvogne i pendulfart kneb det for brandfolkene at skaffe vand nok til slukningen. Først da en mand med en gummiged fik skåret et brandbælte gennem stakken, lykkedes det at få kontrol over branden.

40 meter blev reddet

"Der er vel reddet omkring 40 meter af halmdepotet, men halmen er brændt ned i en højde af halvanden til to meter. Resten af stakken er der kun 30 centimeter tilbage af," lyder det onsdag morgen fra Johnny Simonsen, der som vagthavende indsatsleder fra stationen i Skibby havde ansvaret for slukningen.

"Vi har nedkæmpet branden og mangler blot noget efterslukning," siger han. Der er endnu ikke klarhed over brandårsagen, men indsatslederen vurderer, at der næppe har været tale om selvantændelse, fordi halmstakken var temmelig våd.

Branden var så kraftig, at ildskæret kunne ses fra Frederikssund, og det fik mange nysgerrige til at lægge vejen forbi brandstedet, skriver politirapporten.dk.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.