L.O.C. slipper for at ruske tremmer for voldsdom

Kendt rapper slipper med betinget fængsel for at have slået mand ned i sommer.

Artiklens øverste billede
Liam O'Connor foran retten i Odense efter sin voldsdom.

Den kendte rapper L.O.C. slipper for at tilbringe tid bag tremmer, selvom han for nylig blev kendt skyldig i at have slået en mand ned.

Statsadvokaten har besluttet ikke at anke den betingede fængselsdom mod L.O.C, oplyser Statsadvokatens kontor til tv2.dk.

Slipper for fængsel

Således slipper den 33-årige musiker med det borgerlige navn Liam O'Connor med 40 dages betinget fængsel for at have slået en gæst ned under musikarrangementet Rock Under Broen i Middelfart i juni.

Efter dommen 7. november sagde anklagemyndigheden ved Fyns Politi, at man sendte sagen videre til Statsadvokaten i håb om, at sagen skulle ankes.

Anklagemyndigheden ville gerne have gjort straffen ubetinget og sendt rapperen direkte i fængsel.

Voldsepisoden opstod, efter at L.O.C. havde optrådt på festivalen og var på vej tilbage mod garderoben i bil sammen med resten af bandet.

Her opstår en kontrovers med offeret, da sidespejlet på rapperens bus angiveligt strejfede mandens skulder, hvilket gjorde denne gal.

Bilen kørte videre, men offeret fulgte efter for ifølge ham selv at få en undskyldning.

Det udviklede sig til tumult, hvor offeret på et tidspunkt tog fat i en anden rapper, U$O's, hættetrøje.

L.O.C. mente at se sin ven blive overfaldet og reagerede ved at skubbe offeret væk, forklarede han i retten.

Tidligere dømt for vold

Men ifølge offeret slog rapperen ham med et knytnæveslag i venstre side af ansigtet.

L.O.C. er også blevet dømt for vold i 2003, da han fik 60 dages betinget fængsel.

En dom, som både anklager og forsvarer fremhævede, og som retten lagde til grund for straffen.

- Dommen er betinget, fordi det snart er 10 år siden, at han blev dømt, lød det fra dommeren.

Anklageren gik efter en straf på op til 60 dages ubetinget fængsel, men dommeren lagde vægt på, at episoden skete i et område med udskænkning af alkohol.

Ud over den betingede fængselsdom skal L.O.C. betale alle sagens omkostninger. Rapperen valgte ikke at anke dommen.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.