Rockere får stor straf-rabat i landsretten

Landsretten straffer Hells Angels-rockere mildere end byretten.

Artiklens øverste billede

Ingen Hells Angels-rockere får fængsel på livstid i den store rockersag i Østre Landsret. Flere af de 14 skyldige har fået mildere straf for en stribe drabsforsøg, et overfald med køller og et våbenlager i Gentofte.

Det slår Østre Landsret fast tirsdag i den såkaldte store rockersag. I byretten løb straffen mod rockerne samlet set op i 135 års fængsel, men rockerne har fået rabat ved at anke sagen.

To af rockerne fik dog skærpet deres straffe fra henholdsvis 9 år til 11 år, og 8 år til 10 år. Begge blev fundet skyldige i drabsforsøg. To andre har fået forlænget deres straffe med tillægsstraffe.

I landsretten løb dommene samlet set op i 111 år og 7 måneder.

Det skyldes blandt andet, at fem tiltalte rockere alle er frifundet i landsretten for et drabsforsøg i Rantzausgade på Nørrebro i København i oktober 2009.

Hævnaktion

Ifølge anklagen kørte flere bevæbnede rockere til en internetcafé i Rantzausgade, hvor planen var en hævnaktion for et skyderi tidligere på aftenen, hvor den kendte eksrocker Brian Sandberg blev beskudt i Hellerup.

Rockerne får dog aldrig løsnet et skud, fordi personer fra internetcafeen skyder først. Ingen kommer til skade. Men landsretten mener ikke, at der er beviser for, at de fem rockere sammen stod bag skudaktionen.

Brian Sandberg kunne allerede i sidste uge ånde lettet op, da han blev frifundet for anklager om to drabsforsøg - blandt andet i Rantzausgade.

Landsretten idømte ham to år og fire måneders fængsel for et kølleoverfald, og det svarer til den tid, han har siddet fængslet. Han er derfor en fri mand.

To frifundet

I alt har 16 rockere været på anklagebænken, men landsretten har pure frifundet de to.

De fleste ofre for rockernes forbrydelser var unge mænd med udenlandsk baggrund, og ifølge anklagerne var skyderierne et led i konflikten mellem Hells Angels og flere indvandrerbander.

Ingen er i disse sager blevet dræbt, men flere af ofrene lever i dag med alvorlige mén. Heriblandt en 20-årig mand, der har fået amputeret sit ene ben på grund af skudlæsioner.

Store dele af sagen bygger på politiets kronvidne, eksrockeren MFP, som vendte sig mod rockervennerne og fortalte politiet alt om drabsforsøgene. MFP blev tidligere idømt 12 års fængsel for sin rolle i drabsforsøgene.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.