Indsat i Maribo satte ild til sin celle
En indsats i Maribo Arrest satte ild til sin celle. Han blev røgforgiftet, og medfanger blev evakueret.
En 43-årig mandlig indsat i arresthuset i Maribo fik mandag aften startet en brand i sin celle.
- Manden får sat ild på noget tøj i cellen, siger vagtchef Ehm Christensen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Fængselsbetjente trænger efter nogen tid ind i cellen og slukket branden.
16 fanger evakueret
Den indsatte, der sidder varetægtsfængslet i en røverisag, var imidlertid blevet røgforgiftet.
- Derfor bliver han indlagt på Rigshospitalet, siger vagtchefen.
Røgen fra branden havde dog bredt sig, og betjentene måtte evakuere flere af fangerne.
- Så vidt jeg ved, så evakuerer man 16 fanger, siger Ehm Christensen.
Medfangerne har det alle godt. Vagtchefen ved dog ikke noget om den 43-åriges tilstand, men fortæller, at han ikke blev forbrændt i forbindelse med den dramatiske episode.
Ritzau