Flere dopingmærker er knyttet til Danmark

Danmark har en særlig status på dopingmarkedet og flere store mærker.

Artiklens øverste billede

Danmark spiller en central rolle for en række bagmænd på det illegale dopingmarked i Europa, hvor der hvert år omsættes for mange millioner sorte kroner.

Når de danske toldere og politibetjente årligt beslaglægger mere end 100.000 piller og ampuller med anabole steroider eller væksthormon, står der for eksempel Alpha-Pharma, Diamond, Gen-Shi Labs eller Dragon på produkterne.

Tætte bånd

Netop de fire store dopingmærker har tætte bånd til Danmark, hvor stofferne både produceres og distribueres, skriver Politiken.

- Vi har en formodning om, at Danmark har en særlig status på dopingmarkedet, siger Axel Grønkjær, der er tovholder på Skats projekt mod de ulovlige stoffer, til Politiken.

For eksempel har Alpha-Pharma, med base i Indien, en dansk direktør, ligesom det tyder på, at Danmark fungerer som en slags distributionscentral for produktet.

Folkene bag Gen-Shi Labs har selv skrevet på deres hjemmeside, at de har åbnet en dansk afdeling:

- Vi har tilføjet et tredje laboratorium i Danmark på grund af den stigende efterspørgsel, lød teksten - siden er ordet Danmark blevet ændret til Skandinavien.

Store beslaglæggelser

Samtidig henviser hjemmesiden de titusindvis af købere i Norden til at kontakte den danskklingende e-mail-adresse prislisten@gmail.com, hvis de vil have fat i steroider fra Gen-Shi Labs.

Derudover har tolderne i flere omgange beslaglagt store mængder tom Diamond-emballage på vej ind i Danmark - senest i oktober.

Ifølge myndighederne tyder det på, at produktet bliver fremstillet eller ompakket i landet. Mærket Dragons hjemmeside bliver drevet via en server i Jylland.

- Det bekræfter desværre vores idé om, at der foregår organiseret dopingkriminalitet i Danmark - og formentlig også i ret stort omfang. Vi må forvente, at det får politiet til at reagere, siger Jens Evald, formand for Anti Doping Danmark, til Politiken.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.