Fem lynanholdt efter bankrøveri
Vidne førte politiet frem til fem mænd, som er mistænkt for bankrøveri i Haderselv.
Der gik ikke lang tid, inden Syd- og Sønderjyllands Politi havde anholdt en stribe mistænkte efter et bankrøver sidst på formiddagen i Haderslev.
Det skriver jv.dk.
Et vidne havde ved 11.30-tiden set to maskerede og pistolbevæbnede mænd true sig til et udbytte i Frøs Herreds Sparekasse-filialen i Haderslev.
De to gerningsmænd stak af i en bil, men et vidne fulgte efter og hjalp politiet frem til i alt fem personer, der blev anholdt og nu sættes i forbindelse med bankrøveriet.
Politiet har afspærret området, hvor mændene blev anholdt og er i gang med tekniske undersøgelser på stedet. Også en helikopter har været i luften, oplyser jv.dk.
"Nu skal den videre efterforskning vise, om de anholdte kan knyttes til forbrydelsen," siger Peter Rudbeck fra lokalpolitiet i Haderslev til Ritzau.